Det er vigtigt, at kirken gør sig synlig i lokalsamfundet

Af Steen Toft Winther

Den 1. september tiltræder Arendse Wulff-Jørgensen embedet som sognepræst ved Dyssegårdskirken. Hun har været præst på Fyn i over otte år, og nu vender hun tilbage til det provsti, hvor hun startede sin præstegerning. 

Arendse Wulff-Jørgensen er oprindeligt fra Nordjylland og har haft sin opvækst i Tversted præstegård. Hun er 37 år, gift og mor til to.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Først og fremmest vil jeg gerne være en præst, som folk har lyst til at opsøge, hvad enten det er deres glæder eller sorger, de vil dele med mig. Derfor bestræber jeg mig altid på at tale til min menighed i øjenhøjde – både til gudstjenester og i samtaler.

Hvad er efter din mening kirkens opgave i lokalsamfundet?

Det er vigtigt, at kirken på den ene eller anden måde gør sig synlig, så lokalsamfundet hele tiden bliver mindet om, at kirken er her og har dørene åbne for alle dem, der har lyst til at bevæge sig derind. Samtidig er det vigtigt, at kirken står ved sig selv. I en verden, som hele tiden forandrer sig, kan det være trygt at komme i kirken og opleve det genkendelige rum med den samme historie og den samme ånd, som har eksisteret i flere hundrede år. 

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Noget af det særlige ved bibelen er, at man altid kan finde et tekststed, som taler lige ind i det liv og den tilværelse, som man nu engang står i. Og i en tid, hvor jeg står over for at skifte embede og rykke hele familien op med rod, er det tekststedet fra prædikernes bog: ”For alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt”, jeg har haft glæde af. Alle faser her i livet har en ende – også tiden i et embede.

Hvad gør dig glad?

Jeg er glad, når mine børn er glade. Og heldigvis er jeg også glad på så mange andre tidspunkter. Som når jeg gennem mit virke som præst har positiv indflydelse på andre menneskers liv. Jeg er glad, når min familie og jeg har tid til at være sammen. Jeg er glad, når jeg er ved havet. Og så er jeg selvfølgelig glad alle de gange, når livet viser sig fra sin smukke side.

Hvad er det bedste råd, du har fået?

Jeg var ikke særlig gammel, da min far første gang sagde til mig, at det perfekte er det muliges fjende. Og de ord fulgte mig op gennem min barndom og gør det stadig. Også i mit arbejde, hvor man hele tiden skal producere og levere. 

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

I mange år var min drøm at blive dyrelæge eller læge. Det var helt klart de naturvidenskabelige fag, jeg var bedst til. Og derudover havde jeg et ønske om at gøre noget for andre mennesker. Ingen troede, at jeg skulle blive præst. Men i gymnasiet blev det tydeligt, at det var den vej, jeg skulle gå. Og valget om at læse teologi er nok et af de vigtigste og bedste valg, jeg har truffet.

Hvad er din yndlings-podcast?

I min prædikenforberedelse har jeg haft meget glæde af at lytte til serien 'Prædiken på vej'. Den mundtlige refleksion over bibelteksterne bliver på en måde mere autentisk end de skriftlige, og så kan man jo pludselig forberede sig både, når man kører bil, cykler eller gør rent!