Lost in translation

Af Malene Bjerre
”Alt kirkens arbejde handler grundlæggende om at oversætte. Vi skal oversætte teksterne og traditionen, så det giver mening i en ny tid. Og når man gør det, så vinder man noget, og man mister også altid noget. Så hvad er det, der går tabt i vores oversættelse? Det skal vi være bevidste om, så vi ved, hvad det er vi har gang i, og kan diskutere med hinanden.”

Eva Holmegaard Larsen, teologisk konsulent i Helsingør Stift og en af arrangørerne af årets stiftskonvent for præsterne har lagt sidste hånd på programmet, som hun er særdeles godt tilfreds med

”Konventet indledes af Jakob Wolf fra teologi på Københavns Universitet, som mener, at gudstjenesten skal ses som et kunstværk. Det guddommelige kan ikke indfanges eller oversættes med begreber, siger han, men skal udtrykkes kunstnerisk. Og vi slutter med teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten, der ligesom præsterne arbejder med at gøre traditionen levende,” fortæller Eva Holmegaard. Også billedkunstneren Maja-Lisa Engelhardt og Niels Brunse, der blandt har oversat Shakespeare, vil tale om deres formidlings- og oversættelsesarbejde. Og så skal deltagerne i refleksionsgrupper for at diskutere arbejdet i de tre liturgiudvalg nedsat af biskopperne.

Blikket udefra

Eva Holmegaard glæder sig i særlig grad til at høre religionshistorikeren og islamforskeren Olivier Roy, der er helt aktuel med en ny bog: Er Europa kristent?

”Det er godt, at vi ikke kun cirkulerer om vores egen folkekirkelige virkelighed, men vender blikket ud mod kirkerne ude i verden. Det er spændende at høre, hvordan man betragter forholdet mellem kirken og samfundet andre steder,” siger hun. ”Olivier Roy har skrevet en bog, der afdækker talen fra den konservative højrefløj og de populistiske bevægelser om Europas kristne identitet som hykleri og misbrug af kristendommen. Den overensstemmelse mellem samfundets og kirkens værdier, der eksisterede i det gamle Europa, findes ikke mere. Den katolske kirkes officielle lære er stadig mod abort, skilsmisse og homoseksualitet, og det er noget af en påstand at hævde, at det er det, der er sammenhængskraften i den moderne europæiske kultur eller udgør grundstrukturen i vores fælles identitet, mener Olivier Roy. Ikke engang de nationalistiske bevægelsers mest prominente personligheder deler kirkens grundlæggende syn på familieliv og seksualmoral og interesserer sig i det hele taget ikke for tro eller trosspørgsmål. At bruge kristendommen som europæisk identitetsmarkør afslører ifølge Roy, at vi ikke længere ved, hvem vi er, og hvad vores identitet er – og det er en meget større trussel mod os som folk end islam og indvandring.”

”Det synes jeg er spændende”, siger Eva Holmegaard. ”Men jeg glæder mig til at diskutere med Oliver Roy, om han virkelig mener, kristendom altid er det samme som kirkens officielle lære? Og om troen ikke kan leve uden for kirken og endda i modsætning til institutionens traditionelle værdier? Han tænker ud fra en fransk-italiensk kontekst, hvor kirken er meget hierarkisk opbygget, men i Danmark iltes den kristne forkyndelse af en flad kirkestruktur, der gør, at kristendommen lever et mere åbent liv og i større samklang med det omkringliggende samfund. Jeg glæder mig til at møde Olivier Roy, men jeg mener også, vi kan lære ham noget, som jeg ikke synes han har blik for i sin bog.”

Læs også Kristeligt Dagblads interview med Olivier Roy: Berømt politolog: Europa må vælge mellem kristendom og kristen kultur (kun for abonnenter)