Sagt og skrevet i sag om opstandelse

Det startede med en rundspørge. Scenen var sat til en genoplivning af den knap 12 år gamle Grosbøll-sag om præsters tro på Gud og kristendommen. Derefter rullede debatten.

I Julen bragte Jyllands-Posten en rundspørge blandt præster fra hele landet, hvori fem præster blandt andet svarede 'nej' til spørgsmålet: Tror du på, at Jesus genopstod på tredjedagen? 

Flere præster fra Helsingør Stift har også deltaget i sagen, og her kan du få et overblik over, hvad der sagt og skrevet om opstandelsen i de forgangne uger. 

Helsingør Stift-præster bakker op
 

I en rundspørge, bragt i Jyllands-Posten, svarer fem præster, at de ikke tror på, at Jesus genopstod. 

Herefter udtaler flere præster fra Helsingør Stift til Kristeligt Dagblad, at de bakker op om vide rammer for fortolkning af opstandelsen.

Rose Marie Tillisch, sognepræst i Messiaskirken i Charlottenlund siger:

”Al tale om kristendom er billedtale. Opstandelsen er for mig en fantastisk fortælling, som jeg tror på som fortælling." 

En poetisk erfaring

Rose Marie Tillisch forklarer, at diskussion om opstandelsen er meningsløs i en videnskabelig forstand:

"Den er ikke noget naturvidenskabeligt iagttageligt, men en poetisk erfaring, som man kan mærke er rigtig, når man får den fortalt. Poesi betyder skabelse, og kristendommens opstandelsessprog skaber, hvad det nævner. Det gælder også talen om kødets opstandelse. På det naturvidenskabelige sprogs præmis er kødets opstandelse meningsløs. Men opstandelsessproget skaber håb og hjælper mennesker til at komme igennem sorg og smerte. Mere konkret kan det ikke blive,” siger hun til Kristeligt Dagblad.  

Sognepræst: Åndssvag præmis

Ulla Salicath fra Farum Sogn deltager ligeledes i debatten - som hun også gjorde det under Grosbøll-sagen, hvor hun var med til at stifte forummet Plan B for at udfordre den kirkelige højrefløjs kritik af Grosbøll.

Over for Kristeligt Dagblad kalder hun præmissen for den aktuelle debat om opstandelsen for ”åndssvag”:

”Jeg synes, hele diskussionen om bogstavelig og ikke-bogstavelig forståelse af opstandelsen er så absurd. Det er at gøre Bibelen for lille,” siger hun.  

Spørgsmål uden mening

Ulla Salicath kritiserer også spørgsmålet til troen på opstandelse. Det er for smalt formuleret, mener hun:

”Det Nye Testamente stiller ikke det åndssvage spørgsmål, men fortæller den afgørende fortælling om liv og død, som opstandelsen er, og som kaster lys på vores liv og giver os livsmod. Opstandelsen er et mysterium, og derfor langt mere og andet end vores fortolkninger. Jeg synes derfor ikke, det giver mening at svare på, om opstandelsen skal forstås bogstaveligt eller ej.” 

Andre artikler

Der er sagt og skrevet langt mere i sagen om opstandelse, end denne artikel kan rumme. Derfor kommer her et kort overblik over øvrige indlæg: 

Ramsdal fornægter troen på samme måde som Grosbøll, debatindlæg af Henrik Højlund, formand for Evangelisk Luthersk Netværk i Kristeligt Dagblad.  

Opstandelsen er en teologisk konstruktion, kronik af i Politiken af Mogens Müller, professor og dr.theol, Københavns Universitet. 

Per Ramsdal bør forlade folkekirken, debatindlæg i Kristeligt Dagblad af Sørine Gotfredsen, præst og debattør.