Sådan kan kirker få unge frivillige
At engagere unge kræver løbende dialog. Og måske skal de slet ikke ind i menighedsrådet.
Unge frivillige kan skabe fornyet kirkeliv som her med en rockgudstjeneste. De unge behøver måske slet ikke at komme ind i menighedsrådene, der allerede styres af kompetente ældre, mener rådgiver Kirsten Grube Juul. Foto: Christian Roar Pedersen, Aalborg Stift
Af Anders Haubart Madsen
Der er valg. Der er behov for nye medlemmer, især yngre. Lad os finde nogle unge og spørge, om de ikke har lyst til at stille op.
Sådan lyder den gængse fremgangsmåde hos mange menighedsråd frem mod valget i november 2016. Men måske burde kirkerne gentænke deres fremgangsmåde, hvis de ønsker at sænke gennemsnitsalderen for medlemmerne - de seneste tal viser, at den ligger på 60 år.
Det mener Kirsten Grube Juul, projektleder ved Center for Ungdomsstudier, der i 2009 var med til at udarbejde rapporten De unge voksne og folkekirken.
“Det er vigtigt, at kontakt til unge ikke er noget, man pludselig går i gang med op til et menighedsrådsvalg. Hvis man vil have unge til at engagere sig i det kirkelige arbejde, skal man snakke med dem løbende”, siger forskeren.
- 1.756 menighedsråd (1.9.2014)
Medlemmer af menighedsråd (1.8.2014)
- 12.922 valgte medlemmer (7.029 kvinder, 5.893 mænd)
- 2.178 fødte medlemmer - præster og medarbejderrepræsentanter (1.206 kvinder, 972 mænd)
Aldersgennemsnittet (1.8.2014)
- Valgte medlemmer: 60,5 år
- Fødte medlemmer: 49,9 år
Ældste og yngste medlem (01.02.2013)
- Yngste medlem: 18 år
- Ældste medlem: 95 år
Kilde: menighedsraad.dk
Unge er aktive
Den løbende kontakt kan for eksempel ske ved at tage kontakt til frivillige, konfirmandforældre eller deltagere i kirkens kulturelle tilbud som biografaftener, foredrag, børnegudstjenester og babysalmesang - arrangementer, der ofte tiltrækker yngre deltagere.
“Det kan godt være overvældende at blive spurgt, uden at man kender til arbejdet eller den, der spørger. Derfor vigtigt, at man allerede har en relation. Det er nemmere at sige nej til en, man ikke kender”.
Ændring af struktur
Rapporten om unge, kirkeligt frivillige bygger på interview med 32 personer på mellem 18 og 35 år. Selv om det deres svar efterhånden er syv år gamle, kan de stadig bruges som vejledning til at engagere unge, mener Kirsten Grube Juul.
Hun understreger, at meget allerede har ændret sig, siden rapporten blev udgivet. For eksempel er en af rapportens pointer, at unge har det svært med klassisk menighedsrådsarbejde, og at det derfor kan være en mulighed at ændre strukturen.
Unge vil udvikle
For en af rapportens pointer er, at mange af de unge frivillige gerne vil være med til at præge kirkens udvikling, lave nye aktiviteter og udarbejde nye visioner.
Men også at de ofte har det svært med at skulle skulle sætte sig ind i økonomi og bureaukrati.
“Derfor er det ikke sikkert, at man skal lægge alle sine kræfter i at få unge ind i det klassiske menighedsrådsarbejde”, siger Kirsten Grube Juul.
Og flere steder er det allerede sket. Strukturen er blevet ændret i flere menighedsråd, sådan at unge medlemmer for eksempel kan sidde med i forskellige aktivitetsudvalg, der udelukkende tager sig af det kirkelige liv.
Under 3 % af medlemmerne af menighedsrådene var i 2009 mellem 18 og 35 år.
Et forslag til at forbedre den statistik lyder i rapporten sådan:
At sætte fokus på f.eks. anerkendelse, visionsarbejde, trosarbejde i form af en mentorfunktion, kompetenceudvikling, eventuelle kortere valgperioder i menighedsrådsarbejdet lader til at ”bygge bro” mellem de præmisser, der sættes i folkekirken og det, der kendetegner ungdoms - og frivillighedskulturen anno 2009.
Udgivet af Kirkefondet i 2009
Unge søger kompetencer
De tunge bureaukratiske opgaver kan man så forbeholde medlemmerne af et såkaldt forretningsudvalg.
“De klassiske rammer for menighedsråd er ikke de allermest appelerende for unge. De engagerer sig ofte i kortere tid, og så vil de videre med noget andet. Derfor kan det være en fordel at kigge på strukturen, tænke mere strategisk og på visioner for arbejdet - på, hvordan vi giver de unge nogle kompetencer, de kan bruge fremadrettet i deres øvrige arbejdsliv. Det er noget af det, de efterspørger”.
Menighedsrådsvalg 2016 finder sted 8. november. Men det er kun få sogne, der har et egentligt valg. I stedet foregår ‘valget’ i forbindelse med et orienteringsmøde. Hvis der kun er en liste, bortfalder valget.
Landsforeningen af Menighedsråd og Kirkeministeriet har opfordret til, at menighedsrådene har samme dato og tirsdag den 13. september 2016 er foreslået. 90 procent af menighedsrådsformændene har sagt ja til denne dato.
