Ringning på 70-årsdagen
Biskopperne opfordrer til ekstra lang morgenringning tirsdag d. 5. maj

Næstved Tidende 5. maj. 1945
I år fejres overalt i landet 70-årsdagen for Danmarks befrielse d. 5. maj, og i den forbindelse opfordrer Kirkeminister Marianne Jelved folkekirken, til at markere dagen særligt ved at udvide morgenringning med et kvarter.
Der forekommer mange lokale markeringer af befrielsesdagen rundt om i sognene, og biskop Lise-Lotte Rebel viderebringer hermed opfordringen om en særlig markering, i form af udvidet morgenringning af et kvarters varighed.
"Det er naturligt, at folkekirken på sin egen måde er med til at højtideligholde befrielsen og at mindes de ofre og savn, som blev lidt under besættelsen." udtaler biskoppen, og fortsætter: "Den danske folkekirke er blandt folket i dag, som den var det for 70 år siden. Det er derfor en god anledning til at lade klokkerne markere den glædens dag, som aldrig må glemmes."
Meddelsen om de tyske troppers kapitulation i Danmark kom d. 4. maj om aftenen, og den trådte i kraft d. 5. maj kl. 8.00 om morgenen. Også dengang ringede Danmarks kirker med klokkerne for at fejre overgivelsen.
Det tyske riges endelig kapitulation skete d. 8. maj. Dermed var krigen slut. Bornholm blev dog invaderet af de sovjetiske tropper 9. maj, og de forlod først øen i april 1946.