Rektor for Sjællands Kirkemusikskole fylder 60

Hvad har overrasket dig mest ved jobbet som rektor?

- Jamen, Marianne Gaarden, som nu er bestyrelsesformand, og dengang menigt medlem af bestyrelsen, stillede mig det mest interessante spørgsmål, som jeg overhovedet fik ved samtalen, nemlig: Hvad tror du bliver den største udfordring i det her job? Så måtte jeg lige tænkte mig om et øjeblik, inden jeg svarede, at det er, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg skal lave, griner Charlotte Muus Mogensen.

- Det skulle selvfølgelig forstås på den måde, at man ved jo faktisk ikke, hvor omfangsrigt jobbet er, og hvad det præcist består i. Der er selvfølgelig noget undervisning i det, og der er noget administration i det, det kan man godt vide, men det var faktisk meget uforudsigeligt, hvad jeg skulle lave. Så det der er kommet mest bag på mig er, hvor meget det administrative fylder.

- Jeg har jo en masse visioner om ting, jeg gerne vil arbejde med og udvikle på, både på vores studieordninger, men ikke mindst på det vi tilbyder i vores kursusvirksomhed. Og jeg vil gerne gøre kirkemusikskolerne meget mere synlige. Især inden for folkekirken selv, da jeg har opdaget, at der faktisk er rigtigt mange, der ikke ved, hvem vi er, og det synes jeg jo er ærgerligt.

- Men det var ikke det, som stod først for. Først nu, efter to et halvt år, begynder jeg at kunne tage fat på de ting. For der har været ekstremt mange, tunge administrative opgaver, lige da jeg startede. Blandt andet fordi der skulle laves en stor analyse og en masse med økonomi, som skulle på plads. Og der var allerede gang i noget med at rette i studieplanerne, så det tog rigtigt meget tid.

- Men nu er jeg endelig kommet til et sted, hvor jeg skal til at arbejde med de ting, som jeg har haft et håb og ambitioner om at gøre her: Nemlig at gøre kirkemusikskolen mere synlig, udvikle nogle relevante kurser, som lever op til de ting, der er har brug for i dag, og så få kigget lidt ned i værktøjskassen omkring vores studieordninger. De fejler ikke noget i sig selv, men jeg vil gerne se på, om der er ting man bør overveje at ændre på eller udvide. Se på, hvad det er der er behov for derude på arbejdsmarkedet, når man har en god grunduddannelse, som vi jo giver her.

Et studie til tiden

- Og så skal vi se på, om selve studiet er bygget op rigtigt, som det er i dag. Vi oplever jo, at mange har vanskeligt ved at passe det, fordi de får job ude i folkekirken. Enten fuldtidsansættelser eller i hvert fald store, tidskrævende stillinger - og så har de pludselig ikke tid til at gå her. Menighedsrådene giver dem åbenbart ikke helt nok mulighed for at kunne tage en uddannelse. De giver dem jo også en god løn, for der er mangel på organister nu, så incitamentet til at få taget en uddannelse er desværre en lille smule presset for tiden.

- Og derfor vil jeg gerne arbejde med at se på, om der var noget vi kunne gøre her, for at gøre det mere attraktivt og håndterbart, at man får den uddannelse, man har brug for for at komme ud og være en kvalificeret medarbejder på det kirkemusikalske område i folkekirken i dag.

- Vi har selvfølgelig en del basisstuderende, og de har ikke så mange timer her, så de kan godt nogenlunde få det til at passe og hænge sammen, men dem der går på vores eksamenslinjer, især organisterne, de bliver lidt udfordret, for det er jo et studium, hvor der er lagt op til at man skal være til stede, og man skal forberede sig hjemmefra. Vi har faktisk en del fag, der kræver forberedelse, det er ikke bare et fremmøde-studium.

- Og så er det jo sådan, at der er mangel på organister ude i kirkerne, så når man først har fået lært sig at spille noget orgel, så er det heldigvis ikke vanskeligt at få et job, og få noget erfaring. Men de jobs er så ofte ret tidskrævende, så de studerende får vanskeligt ved at få det til at hænge sammen med både at skulle gå her og passe deres studium og passe deres job som organister.

- Vi skal til at undersøge, hvordan vi kan eventuelt kan tilpasse studiet mere til den virkelighed, som organisterne er i. Men jeg har ingen svar på det endnu. Men det er en udfordring vi har. Vi vil jo gerne sikre, at de studerende for færdiggjort uddannelsen.

Mere praktisk efteruddannelse

- Jeg håber også, at når jeg har været her i to et halvt år mere, så har vi nogle flere kurser, som er meget baseret på efteruddannelse, af dem som allerede er ude i folkekirken. Der er så mange ting, det er godt at få en efteruddannelse i, også for de konservatorieuddannende, for der ikke ressourcer til det i det regi.

- De studerende får selvfølgelig en grundviden her, men det er ikke det samme som at kunne alle de lag, som findes i forskellige situationer. Det kan være formidling og pædagogik, ikke mindst i forhold til børnegudstjenester, og så er det entreprenørskab — alt omkring koncertplanlægning, korarbejde og musikgudstjenester. Alt det der skal formidles, og alt det der skal planlægges, og alt det administrative i det - det lærer man jo ikke jo ikke på studierne, heller ikke vores, men det er jo virkeligheden, når man kommer ud og skal arbejde i kirkerne. Det samme gælder korledelse for børn og voksne. Der er jo mange forskellige slags kor i kirken efterhånden. Det er alt fra professionelle sangere til folkekor, hvor det er nogle helt andre redskaber, man har brug for.

- Sagt på en anden måde, så vil vi gerne have kurser, der supplerer selve hoveduddannelsen med nogle mere praktiske færdigheder. Jeg arbejder lige nu med bestyrelsen, fagforeninger og musikkonservatoriet om at identificere, hvad er det præcist for nogle kurser, og hvad skal indholdet være, og hvilke undervisere, her fra skolen, men også udefra med andre kompetencer, end vi selv har, som skal i spil.

Større synlighed

- Jeg har desværre erfaret, at når man taler med menighedsråd, så er der rigtig mange der ikke aner, at der er noget der hedder kirkemusikskole. Og de har måske nogle ansatte, som med fordel kunne gå her. Eller måske har de nogen, som har gået her, men de ved det ikke, og de ved ikke noget om det.

- Og vi er jo trods alt en uddannelsesinstitution under kirkeministeriet og fællesfonden, så jeg synes at det er vigtigt, at ikke mindst menighedsrådene kender vores eksistens og ved, hvad vi kan tilbyde af uddannelse og efteruddannelse.

- Vi er så småt gået i gang: Vi har en hjemmeside, som vi har ryddet lidt op i, og vi er begyndt at bruge Facebook og Instagram. Men vi har også tanker om at skulle på folkekirkens intranet for at nå især menighedsrådene. At få vores eget område som fx. grøn omstilling og andre.