Provst om diakoni: Her er farerne vi skal undgå
Diakoniens Dag tager kirkens omsorg for samfundets svage op til revision. - Vi skal fra hjælp til selvhjælp og undgå at udføre opgaver, som kommunerne burde tage sig af, mener arrangør.
Jørgen Christensen, formand for Helsingør Stifts diakoniudvalg.
Folkekirkens diakoni skal ikke kun bestå af at dele julekurve og andre almisser ud til samfundets svageste, mener arrangørerne bag Diakoniens Dag.
Så hvordan bliver kirken bedre til at lære folk at kunne hjælpe sig selv, hvordan appellerer den til mænd og hvordan undgår kirken at medvirke til statslige besparelser på sociale ydelser. Det er nogle af de emner, der vil blive taget op til diakonidagen.
”Hovedemnet bliver at debattere, hvordan kirken kan hjælpe samfundets svageste bedst muligt”, siger Jørgen Christensen, provst i Hillerød Provsti og formand for Helsingør Stifts Diakoniudvalg.
”Jeg vil gerne tage et gammelt ordsprog i brug; ”Det er bedre at lære en fattig at fiske i stedet for at give dem fisk.”
Kan løfte i fællesskab
Historisk set er det kirken, der fik sat diakoni på dagsordenen, hvorefter staten så har overtaget opgaven med at tage sig af de svage i samfundet, understreger Jørgen Christensen. Derfor er der intet problem i, at kirken løfter opgaver i fællesskab med staten, mener han.
”Staten og kirken kan sagtens løfte i fællesskab,” siger Jørgen Christensen.
Efterspurgt kirkeindsats
Samtidig er han bevidst om, at det i disse år går den anden vej: Hvor staten før i tiden overtog flere sociale opgaver fra kirken, bliver de nu langsomt skåret væk igen på grund af besparelser, mens flere og flere kommuner bifalder en større kirkelig socialindsats (åbner link til artikel på Kristeligtdagblad.dk).
”Der er farer ved det (diakoni, red.). Vi skal være opmærksomme på, at vores indsats ikke må komme til at betyde, at kommunen så bare sparer sin indsats væk, fordi kirken tilbyder en tilsvarende ydelse.”
