Præster tæt på asylcentre: Flygtninge ender som fremmede fugle

“Vi har Center Gribskov ude i skoven, hvor der kommer unge flygtninge, men vi har absolut intet med dem at gøre, vi ser dem dårlig nok", siger Pia Niebhur, der er præst i Mårum Sogn, der huser asylcenter Gribskov.

“Jeg oplever centeret som meget lukket”, siger hun.

Kristine Ravn er præst i Blovstrød Kirke ved Sandholmlejren, og kommer med en lignende vurdering af at have et asylcenter som nabo:

"Min vurdering er, at man i Sandholmlejren kunne være bedre til at hjælpe de kristne til at finde en menighed at gå til gudstjeneste hos. Jeg har prøvet flere gange, at de sender dem til kirken her i Blovstrød, hvor de så sidder lidt som fremmede fugle", siger hun.

Stor flygtningestrøm

Voldsom krig og konflikt i blandt andet Syrien betyder, at strømmen af flygtninge til Danmark lige nu er så stor, at den i senere tid kun overgås i antal af hertilkomne fra borgerkrigen på Balkan i midten af 90’erne, oplyser Udlændingestyrelsen. Flere steder i landet oprettes nye centre, og lokale menigheder udtrykker både begejstring og bekymring for udsigten til at få flygtninge som naboer. Derfor har Helsingør Stift spurgt en række præster, der arbejder i sogne med asylcentre om, hvordan de arbejder med flygtninge for at inspirere og videreformidle viden blandt sogne og stifter.

Flygtninge er fejlplacerede

Kristine Ravn fra Blovstrød Sogn mener ikke, at højmessen er det rigtige sted for flygtninge.

"Jeg tror ikke, at vi i den danske almindelige folkekirke kan give dem, hvad de har brug for ved at lade dem deltage i søndagens højmesse. På tomandshånd kan jeg være der for dem som præst, men jeg tror, det er vigtigt at finde et gudstjenestefællesskab til dem, som minder mere om, hvad de kommer fra. Især gudstjenester, som er på et sprog, de forstår. "

Fordomme skader naboskab

I Mårum Sogn i Frederiksværk fortæller Pia Niebuhr, hvordan fraværet af et forhold til asylansøgerne i sognet er med til at skabe rygter og fordomme blandt områdets øvrige beboere. Rygterne om de unge asylansøgere på Center Gribskov går blandt andet på, at de begår kriminalitet, når de forlader centeret.

“Her (i sognet, red.) er der også en bølge af indbrud, både om dagen og om natten. Flere har oplevet, at blive bestjålet, imens de er i huset. Om det er folk fra flygtningecenteret skal jeg ikke kunne sige, men på det jeg hører, så er det dem, opmærksomheden koncentrer sig om, og det er ærgerligt”, siger præsten fra Mårum Sogn.

Røde Kors: Nødvendigt at vi er lukkede

Center Gribskov er modtagecenter for 25 uledsagede børn og unge, som søger asyl i Danmark alene uden deres forældre. For tiden er centeret beboet af især nordafrikanske børn og unge, hvoraf mange er tidligere gadebørn. Børnenes baggrund og opvækst gør, at centeret er nødt til at lukke af for omverdenen, forklarer Caroline Madsen, regionsleder for asylcentre for uledsagede mindreårige i Røde Kors.

"Jeg kan godt forstå, at Center Gribskov virker lukket for de lokale. For det er meningen. Vores beboere lige nu er en særlig målgruppe, så der ikke er plads til at andet end at forsøge at få en normal døgnrytme op at køre. Det er både for børnenes og de lokale naboers skyld", siger regionslederen. 

Klar til åbent hus eller fællesspisning

Pia Niebuhr vil gerne have mere med Center Gribskov at gøre, og hun foreslår blandt andet, at centeret holder åbent hus eller laver andre naboarrangementer for at skabe et tættere bånd til de lokale beboere. 

Caroline Madsen fra Røde Kors fortæller, at Center Gribskov tidligere har holdt åbent hus og har lavet arrangementer med de lokale i Mårum Sogn. Og så snart Udlændingestyrelsen beslutter at ændre centerets beboersammensætning, vil hun tage kontakt til lokale foreninger og kirker for igen at åbne op, siger hun.

Fælles gudstjeneste for flygtninge

I Center Sandholm ankommer alle flygtninge, når de kommer til Danmark, inden de bliver sendt videre til et andet opholdscenter i landet. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Røde Kors om de indsatsen for at finde menigheder til kristne asylansøgere.

Kristine Ravn kunne godt tænke sig at samarbejde om særlige tilbud til de nyankomne:

"Jeg kunne godt tænke mig at samarbejde med andre kirker om at arrangere særlige gudstjenester for flygtninge", siger hun.