Prædikenforberedelse: Gløgg og juleprædikener
KURSUS FOR PRÆSTER: Kom til gløgg og oplæg om juleprædikenen med præster fra Helsingør og Københavns stifter i Trinitatis Kirke tirsdag den 30. november.

Det bliver jul!
Helsingør Stift inviterer igen i år til kollegialt prædikenværksted omkring julens prædikener. Efter sidste års nedlukning er forventningerne til årets julegudstjenester skruet op. Fire kolleger giver hver et kvarters input til gode spor, nye vinkler og aktuelle temaer i julens prædikener.
Vi mødes for at udveksle ideer, diskutere nye åbninger i de gamle tekster og lade os inspirere, provokere og opmuntre hinanden til at udskifte julestress med glæde ved årets store teologiske og homiletiske udfordring.
Oplægsholdere:
Vibeke Døssing (Sct. Thomas Kirke)
Steffen Ringgaard Andresen (Vor Frue Kirke)
Martin Drengsgaard (Bethlehemskirken)
Eva Tøjner Götke (Skt. Olai Kirke)
Program
Kl. 14.00: Velkomst og gløgg
Kl. 14.15: Fire julespor
Kl. 15.15: Juleprædikantens værksted
Kl. 15.45: Afslutning
Tirsdag den 30. november 2021 kl. 14.00-15.45
Sted: Trinitatis Kirkes Sognehus, Pilestræde 67, 1112 København
Tilmelding: Senest den 25. november 2021 HER