Ny præst: Kirken skal være vores anker

Kristine Nordentoft Gustav er ansat i Præstebro Pastorat pr. 1. maj 2024. Hun har været ansat ved Rosenvængets Sogn på Østerbro, Sømandskirken i Rotterdam og som værnspræst ved det danske flyvevåben. Hun er 52 år gammel og er gift med Ramzi Fadel. Sammen har de tre børn i alderen 28, 24 og 16 år. 

Hvordan vil du beskrive dig selv som præst? 

Min ambition er at være nutidig, inkluderende og en ordentlig formidler og samtalepartner. 

Hvad er det bedste sted i biblen?

Det bedste sted er i Bjergprædikenen, hvor Jesus lærer os fadervor. Fadervor er vores tale med Gud. Og bønnen indeholder i princippet alt, hvad vi  mennesker har brug for, for at leve og leve sammen. 

Hvornår synes du det er svært at være kristen? 

Det synes jeg ikke er så svært. Dog kan jeg støde på fordomme og særlige forventninger fra folk, når de opdager, at jeg både er kristen og præst. 

Hvad er kirkens vigtigste opgave i vores tid?

Verden er i forandring og lige nu sker der både krige, klimaforandringer og katastrofer. Der er også flere og flere ting og situationer, hvor mennesker må forholde sig og tage stilling. Flere muligheder at vælge imellem. Det er på mange måder godt, men også superforvirrende og hårdt arbejde. Hvis kirken kan give mennesker en følelse af at tro og håb og samtidig være et trygt ankerpunkt at komme til i, vil det være en absolut succes. 

Hvorfor valgte du at blive præst?

Jeg er vokset op i en familie, hvor både min far og farfar var præster. Jeg gik på Bordings Friskole, hvor der også var en del præster og kirkefolk i miljøet, så egentlig faldt det bare naturligt. Jeg tænker tit på, hvad jeg mon var blevet, hvis jeg ikke var blevet præst. 

Har du en teologisk mærkesag?

Jeg ønsker, at mennesker føler sig favnet af kirken. For eksempel kan jeg stadig huske hvor fint, jeg syntes det var, da Manu Sareen i 2011 stillede med lovforslag om at homoseksuelle skulle vies i kirken på lige fod med heteroseksuelle. Hvis det kan kaldes en mærkesag, vil jeg gerne at de, som tidligere ikke er blevet rummet fordi de er faldet uden for normerne eller et teologisk-moralsk kodeks, får plads i kirken. Uden fordomme. Alene fordi man er menneske. 

Hvilken bog ligger på dit natbord?

Bogen ”Vanedyr” af Nicklas Brendborg. Og så lytter jeg en del til podcasts, gerne ”Helt Naturligt” og ”Ubegribeligt”.