Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Ny håndbog: Her er faldgruberne ved byggeri i folkekirken

Stifternes bygge- og plangruppe har udsendt en ny byggevejledning om blandt andet byggeri, kirkeklokker og arkæologi.

Ny byggevejledning skal styrke menighedsrådenes kendskab til regler og fremgangsmåder ved byggeri.

Begrænset kendskab til vejledning

Stifternes bygge- og plangruppe har i 1. halvår 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 40 menighedsråd i landet for at undersøge disse menighedsråds kendskab til stifternes byggevejledning på Den Digitale Arbejdsplads.

Undersøgelsen viste, at de fleste menighedsråd først fik kendskab til byggevejledningen i forbindelse med, at de deltog i undersøgelsen, men at de helt sikkert ville have benyttet vejledningen i forbindelse med deres byggesag, såfremt de havde haft kendskab til den.

Derfor vil bygge- og plangruppen gerne gøre opmærksom på de muligheder, der ligger for at få information om en byggesags faser m.v. i vejledningen.

De seneste nyheder på byggevejledningen er:

  • Oversigt over hvem må hvad: Hvad kan menighedsrådene gøre uden at indhente godkendelse?
  • Vejledning om anskaffelse af kirkeklokke
  • Vejledning om tinglysning i forbindelse med køb og salg
  • Vejledning om blytage
  • Vejledning om anlægsarbejder og arkæologi
  • Opdateret pdf-fil af hele byggevejledningen for menighedsrådets arkitekt eller andre rådgivere.