Min julekrybbe: Et projekt, der aldrig stopper
Denne tredje søndag i advent fortæller Jørgen Schou om en julekrybbe, der lider af vokseværk og allerede nu breder sig over knapt to meter.
"Da vi gik derfra, havde vi købt Jesusbarnet i sin lille kurv, Jomfru Maria og Josef. Det er nok 15-18 år siden.” Foto: Sille Arendt
Af Rikke Lyskjær-Rudbæk
En julekrybbe der alt i alt fylder knapt to meter. Det er, hvad Maria og Jørgen Schou efterhånden kan prale af. Egentlig var det lidt tilfældigt, at parret overhovedet købte den første del af krybben, men nu er det efterhånden blevet et projekt, der ikke ser ud til at stoppe foreløbig.
Maria Schou er født og opvokset i Spanien, og det er også der, julekrybben er fra. Den er købt i en lille by, der hedder Orihuela ved Alicante, fortæller Jørgen Schou:
”Vi kom tilfældigt forbi den lille handelsby i bjergene, da vi var på vej op til et kloster. Der så vi en butik, hvor en gammel dame solgte håndmalede julekrybber. Atmosfæren i butikken var så hyggelig, og vi faldt i snak med hende. Da vi gik derfra, havde vi købt Jesusbarnet i sin lille kurv, Jomfru Maria og Josef. Det er nok 15-18 år siden.”
Siden er det blevet en tradition for Jørgen Schou og hans hustru at købe en ting med til julekrybben, når de er på besøg i byen.
”Året efter købte vi de Hellige Tre Konger, der red på deres kameler, og vi har siden købt noget hos den samme gamle dame, hver gang vi har været der. I alt har vi vel 15-20 elementer nu, og det er meget stemningsfuldt.”
Lidt af et tilløbsstykke
Samlet set pryder julekrybben altså nu to meter af parrets stue, og der er én regel, der knytter sig til den: Den bliver ikke sat frem før første december, for først der er det tid til at jule. Og der er mange, der glæder sig til det årlige gensyn med den imponerende krybbe.
”Når vi har gæster, går folk hen og ser arrangementet, nærmest før de har fået overtøjet af, og mange er interesseret i at høre mere om den. Også selv om de har set den mange gange. Det er ret hyggeligt,” fortæller Jørgen Schou.
Og meget tyder på, at der i årene fremover bliver endnu mere at glæde sig til, når julekrybben bliver stillet frem på sin plads, for vokseværket fortsætter, forudser Jørgen Schou:
”Vi kan blive ved med at finde små ting til den, tror jeg. Specielt min hustru. I Spanien har de ikke julenisser, og herhjemme har vi også kun et enkelt nissepar med brune nissehuer. Men julekrybben – den går hun op i.”
