Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Luther på falderebet II:III

På jubilæumsdagen den 31. oktober holder mange kirker reformationsgudstjeneste. Der er dog også mulighed for at se en film eller møde en pave.

Af Sarah Auken

Et lille stormvejr kunne Luther nok forvente, da han sømmmede de 95 teser op på den sidenhen berømte kirkedør i Wittenberg 31. oktober 1517. Men sikkert ikke, at der 500 år efter ville være et overflødighedshorn af lagkage, læskende drikke og logoer i hans navn.

Her er et lille udsnit af de mange og mangfoldige reformationsarrangementer  på jubilæumsdagen i Helsingør Stift. Husk at kigge i din lokale avis, hjemmeside og facebook.

Hvis du er arrangør, så husk at oprette dit Lutherarrangement i den officielle Lutherkalender2017.

Reformation og halloween

31. okt. kl. 17.00 i Hendriksholm Kirke, Rødovre

På kirkepladsen foran Hendriksholm Kirke kan man møde en munk, en pave, en præst og nogle kirkedjævle. Der er flotte græskar og halloweenslik til børn. 

Kirken er også åben, og de voksne kan nyde en Lutherøl.

Hendriksholm Kirke i Rødovre (Foto: Sarah Auken)

Reformationsgudstjeneste og middag

31. oktober kl. 18.00 i Rungsted Kirke

Gudstjeneste ved kirkens præster Hans-Henrik Nissen og Bodil Bang- Berthelsen.

Efter gudstjenesten byder menighedsrådet på spisning og samvær i Rungsted Sognehus.

Luther og livsglæden

31. oktober kl. 18.30 i Værløse Kirke

Aftenen indledes  med en kort gudstjeneste, derefter bydes der på munterfortæring (ifølge sognets kirkeblad) og til sidst et foredrag.

Lutherformidler Anders Michael vil i sit foredrag kredse om Luthers aktualiet og livsglæde. 

Der vil blive serveret øl fra Refsvindinge Bryggeri.

Filmaften om Luther

31. oktober kl. 19.00 i Rønnevang Kirke, Høje Taastrup

Rønnevang Kirke indbyder til film og debat.

Efter filmen serveres der kaffe og lagkage.

Teserne er blevet nyoversat til dansk af Torben Reinholdt Rasmussen

Reformationsgudstjeneste i domkirken

31. oktober kl. 19.30 i Skt. Olai, Helsingør Domkirke

Domprovst Steffen Ravn Jørgensen prædiker, Skt. Olai Vokalensemble medvirker. Efter gudstjenesten bydes der på en forfriskning i Oxernes kapel.

Helsingør Domkirke