Har kirken en rolle at spille i unge gymnasieelevers liv?

Af Dagmar Holm Grønlykke, konsulent og gymnasielærer  

Har kirken en aktiv rolle at spille i unge gymnasieelevers liv?

Det spørgsmål stilles mange steder rundt omkring i den danske folkekirke, og i en tid, hvor kirken er optaget af på forskellig vis at række ud til befolkningen, er det særligt relevant at have fokus på de unge.

Dén flok, som præsten sidst så, da de stod i deres konfirmationstøj. Nu er de 18,19,20 år, og der er sket en del i deres liv. De er startet på en ungdomsuddannelse og mærker fremtidens pres på skuldrene. 

Religionsforsker om folkekirken

I Kgs. Lyngby-Rudersdal har man allerede en velfungerende skoletjeneste, der oplever, at efterspørgslen på gode undervisningprojekter allerede er høj i grundskolen, hvor 0-10 klasse tilbydes alt fra projekter om musikken i bibelen tilreligionsfrihed eller besøg på kirkegården med tema om døden, men provstierne har længe ønsket også at række ud efter de ældre elever i skolesystemet.

I løbet af skoleåret 2014-15, har elever på Lyngby, Birkerød og Virum Gymnasium modtaget undervisning fra Folkekirkens Skoletjeneste, bl.a. om religionsfaglig metode og feltarbejde i Folkekirken.

Hér fortalte religionsforsker Annika Hvithamar elever om forskellige tilgange til at lave videnskabelige undersøgelser i bl.a. den ortodokse kirke og folkekirken. 

Dialog med 'Værdispillet'

I marts 2015 havde et religionshold på Lyngby Gymnasium besøg af to repræsentanter for dialog-foreningen ”Leaders for Interreligious Understanding”, en kristen teolog, Mette Madsen og en muslimsk lokalpolitiker og sociologi-studerende, Fasael Reeman.

Mette og Fasael har udviklet et spil, de kalder ”Værdispillet”, hvor eleverne i grupper skal tage stilling til et dilemma fra en multi-kulturelt samfund, dilemmaer om påklædning, halal, ytringsfrihed, mm. Hver elev skal nøje overveje sit eget standpunkt og blive bevidst om, hvilke værdier, de vægter tungest i spørgsmålet.

Når alle har givet tid til at lytte til hinandens overvejelser, skal der tages en fælles beslutning, vel vidende, at man må finde et kompromis. Kunsten er at finde det kompromis, flest mulige kan være tjent med.

”Man begyndte at kunne forholde sig til forskellen mellem en dialog og en diskussion," udtalte en elev.

”Man skulle reflektere og tænke i nye baner. Man kom selv på banen, og man kunne samtidigt se andres holdninger." 

Besøg fra Kierkegaard-forsker

På Birkerød og Virum Gymnasium havde seks klasser besøg af Kierkegaard-forsker Christian Hjortkjær. Han skulle bl.a. fortælle om Kierkegaard og valget og gav derfor fra starten eleverne valget om, hvilket foredrag, de ville høre:

Dét om selvrealisering og skabelsen af det moderne selv eller dét om diagnosesamfundet konsekvenser for dannelsen af selvet.

Klasserne fik alle nogle opbyggelige Kierkegaard-pointer med. Bl.a. dén, at du ikke kan realisere dig selv for dig selv, men at opgaven derimod består i at hjælpe et andet menneske til at stå selv, vel at mærke uden at dette andet menneske umyndiggøres af en følelse af at stå i gæld til dig.

Derfor skal du –i et kristent forbillede– skjule din hjælp for den anden, så du ikke fristes af at sætte den som fjer i egen hat. Og at dette kun kan gøre, hvis du ser med kærlighed på den anden og du ser kærligheden i den anden.

Hjortkjærs foredrag om diagnosesamfundet pegede skarpt på, at vi får et snævrere og snævrere normalitetsbegreb i vores samfund, da vi alle mere eller mindre kan få en diagnose, for eksempel hvis vi er deprimerede eller i sorg.

Dette sættes i perspektiv af, at Kierkegaards mener, selvet som udgangspunkt er fortvivlet, og at angst, fortvivlelse og sorg er almentmenneskelige tilstande. Og at depressionen måske netop er så udbredt pga dén udmattelse det giver, konstant at skulle realisere sig selv.

Eleverne var ivrige til at stille spørgsmål om alt lige fra eksistentialisme, Kierkegaards tre stadier og til foredragsholderens eget religiøse standpunkt.

Gymnasieprojektet fortsætter i Kgs. Lyngby-Rudersdal provstier under skoletjenesten i skoleåret 2015-16