Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

En investering i fremtiden

Stiftsrådet i Helsingør Stift har vedtaget for 2023 at øge det bindende stiftsbidrag – de penge, provstierne betaler til stiftsrådet – for at få råd til en række nye tiltag og for bedre at kunne hjælpe sognene med de opgaver, der er for tunge og komplekse at løfte hver for sig. 

Det bindende stiftsbidrag bliver fra 2023 sat op til 0,74 %.

Af Steen Toft Winther og Malene Bjerre

Helsingør Stift får fremover flere ressourcer til at hjælpe sognene med de opgaver, der er for tunge og komplekse at løfte hver for sig. Det står klart, efter stiftsrådet på et møde i februar 2022 har besluttet fra 2023 at hæve det såkaldt bindende stiftsbidrag, som er det beløb, provstierne betaler til opgaver i stiftet, til 0,74 %. Helsingør Stift har længe været et af de stifter, der har opkrævet færrest penge fra provstierne. Men nu er der større ambitioner for folkekirken i landets folkerigeste stift, og det koster penge. 

Helsingør er det stift, der har det største fald i medlemsprocenten. Det viser tal fra Kirkestatistik 2022, der netop er udkommet. Antallet af dåbshandlinger er kommet godt efter 2020, men har endnu ikke indhentet faldet under coronaen, og stiftet har kommuner med mange nye danskere, der traditionelt ikke melder sig ind i folkekirken. 

Det er udfordringer, som kræver viden og kreativ afprøvning af mange forskellige tiltag, hvis vi skal kunne løse dem. Og det gør vi bedst sammen, mener stiftsrådets formand Søren Ødum.

”Vi skal i meget højere grad tænke folkekirken på tværs. På tværs af sogne, provstier, ja, endda på tværs af stifter. For jo mere viden, vi har om et område, og jo mere vi prøver os frem og finder gode måder at gøre tingene på, jo mere får vi alle sammen ud af de ressourcer, vi har,” siger han. 

Og her er det stiftets opgave at sørge for at afprøve nogle løsninger til inspiration for kirker i hele stiftet, mener han. ”Derfor er vi også nødt til at skrue op for de ressourcer, vi bruger på kommunikation. Det er vigtigt, at kirkerne i stiftet bliver både informeret og inspireret til at gøre tingene bedre og ikke begår de samme fejl. Og vi er jo et stort stift, så hvis ikke vi har råd, hvem har så?” 

Han forstår godt, hvis det nogle steder kan gøre ondt, at der med forhøjelsen af stiftsbidraget bliver råd til lidt mindre lokalt. ”Men sagen er, at det vil styrke os alle sammen mere, end det belaster os. Det handler om at være ambitiøs på kirkens vegne. Vi skal vise mange flere sider af, hvad folkekirken er, og hvad det kristne budskab handler om.” 

Styrker os alle sammen

Jørgen Christensen er provst i Hillerød og repræsentant for provsterne i stiftsrådet, og han er en af dem, der har talt for at hæve stiftsbidraget i 2023. 

”Det her er en investering i fremtiden,” siger Jørgen Christensen og tilføjer, at der var et massivt flertal i stiftsrådet for at hæve stiftsbidraget. Han påpeger, at nogle opgaver, som kan være svære at løfte lokalt, bedre kan løftes i fællesskab på stiftsplan. Og det kræver flere midler. 

”Vi kan ikke sidde med hænderne i skødet, for hver gang 1.000 mennesker dør, er 900 af dem medlemmer af folkekirken, mens kun halvdelen af 1.000 nyfødte bliver døbt. Det kan jo ikke blive ved med at gå.” 

Den lave tilknytning til folkekirken for 25-35-årige er også et problem, siger provsten, og det er hans ambition, at nogle af de øgede ressourcer skal bruges til at gøre kirken relevant for netop den aldersgruppe, så de har lyst til at forblive medlemmer og få deres børn døbt.  

Hans-Henrik Nielsen, som sidder i stiftets økonomiudvalg og er medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af Menighedsråd, mener også, at det er nødvendigt at hæve stiftsbidraget for at få råd til relevante initiativer i stiftet. Han peger især på folkekirkens grønne omstilling og ønsker også et større fokus på migrantarbejdet og diakonien.

”Jeg mener, det er vigtigt, at vi sætter nogle flere projekter i gang og kommer mere ud i samfundet,” siger Hans-Henrik Nielsen. “Og så skal vi ude i sognene huske, at et stiftsråd med flere ressourcer betyder, at stiftet kan støtte sognene mere. På den måde styrker det øgede stiftsbidrag os alle sammen.” 

Ifølge lovgivning kan det bindende stiftsbidrag max være på 1%. Stiftsrådet er i gang med en visions- og strategiproces med fokus på en række aktuelle udviklingsområder.

Fakta

Hvor meget bruger de andre stifter?

Det er svært helt at sammenligne tallene. Nogle er fra 2023, nogle fra tidligere år. Og det er også forskelligt fra stift til stift, hvilke udgifter stiftsbidraget går til. I Helsingør Stift lønnes alle konsulenter af stiftsbidraget, mens nogle konsulenter i de andre stifter lønnes ud af præstebevillingen. Men alligevel kan tallene give et fingerpeg:

 

Københavns Stift: 1 %

Roskilde Stift: 1 %

Viborg Stift: 0,70 %

Lolland-Falsters Stift: 0,66 %

Haderslev Stift: 0,69 %

Aalborg Stift: 0,60 %

Ribe Stift: 0,55 %

Fyens Stift: 0,36 %

Aarhus Stift: 0,30 %

 

Og altså 0,74 % i Helsingør for 2023.

Hvad er det bindende stiftsbidrag?

Det bindende stiftsbidrag er de penge, stiftsrådet har lov til at opkræve fra provstiet af den lokale kirkeskat. Stifterne kan højst opkræve en procent af kirkeskatten, og pengene skal gå til opgaver, der kommer hele stiftet til gode. I Helsingør Stift bruges stiftsbidraget eksempelvis til konsulenter, udviklingsprojekter, kurser, temadage og kommunikation.