En god indremissionær, med modsat fortegn
Den ateistiske debattør Dennis Nørmark mødte folkekirken til Teologisk Salon i Glostrup Sognegård
Antropolog og medstifter af Humanistisk Samfund Dennis Nørmark diskuterede med provst Steffen Ringgaard Andresen, inden de omkring 60 fremmødte fik lejlighed til at stille spørgsmål til de to oplægsholdere. Foto: Kåre Gade
Tekst og foto: Kåre Gade
Har Gud skabt mennesket, eller har mennesket opfundet Gud? Hvor skal samfundet hente sine værdier, hvis ikke i kristendommen? Og er ateisternes kampagne aggressiv, eller er de kristne nærtagende.
Der var lagt op til dialog mellem folkekirken og den nye ateisme, da Helsingør Stifts teologiske konsulent Marianne Gaarden inviterede til Teologisk Salon i Glostrup Sognegård den 2. november.
Provst Steffen Ringgaard Andresen talte med antropolog og medstifter af Humanistisk Samfund Dennis Nørmark, inden de omkring 60 fremmødte lægfolk og præster fik lejlighed til at tale sammen i grupper og stille spørgsmål til de to oplægsholdere.
I betragtning af, at Dennis Nørmark formentlig var den eneste tilstedeværende repræsentant for ateismen, blev det en livlig og nuanceret debat.
Opgør med den metafysiske Gud
Steffen Andresen indledte med at undre sig over, hvad det er for et mellemværende ateisterne har med kristendommen - for efter 1700-tallets oplysningsprojekt, 1800-tallets frigørelse af individet og 1900-tallets eksistentialisme kan der vel ikke være meget tilbage at gøre op med?
“Det er rigtigt, at kristendommen gradvist har veget for sekulariseringen, men der er ét mellemværende tilbage, og det er opgøret med Gud - altså kristendommens metafysiske gudsbillede,” svarede Dennis Nørmark.
Det fik Steffen Andresen til at spørge, hvad det egentlig er for Gud, Nørmark ikke tror på.
“Nu kommer jeg nemlig med en indrømmelse, og det er måske heldigt, at biskoppen ikke er her: Jeg er heller ikke teist. Jeg ser ikke mod himlen for at finde en metafysisk Gud; jeg ser efter Gud i verden,” sagde provsten.
Praktiserende gudløs
Født 1978
Cand.mag. i antropologi
Forfatter, debattør og foredragsholder
Medstifter af Humanistisk Samfund
Medlem af DR’s bestyrelse for Liberal Alliance
Nørmark måtte flere gange gøre opmærksom på, at han ikke har noget at gøre med Ateistisk Selskab, der med stand-up-komikeren Anders Stjernholm som frontfigur står bag de busreklamer, som i foråret opfordrede danskerne til at melde sig ud af folkekirken.
“Jeg bruger faktisk ikke ordet ateist om mig selv. Hvis man siger, ‘der findes ikke en gud’, gør man sig skyldig i den samme naivitet, som man anklager de troende for. Jeg kunne kalde mig agnostiker, men det ved ingen, hvad er, så i stedet bruger jeg ordet gudløs,” sagde Dennis Nørmark.
“Jeg er praktiserende gudløs. Og med det mener jeg, at Gud er lige så uvirkelig og ligegyldig for mig som trolde og drager. Men jeg påstår ikke, at trolde og drager er det samme som Gud, for det er en plat påstand.”
Skrevet på hjertet
Dennis Nørmark forklarede, at de værdier, som kristendommen rummer, efter hans opfattelse går forud for religionen.
“De fleste etiske antagelser er ens på tværs af geografi og kultur. Helt banalt er det noget med, at det bedre betale sig at opføre sig ordentligt. Moralreglerne skrevet i vore hjerter. Det er neurale impulser, som er skabt af evolutionen.”
“Jamen, det er også en udvikling, som beskrives i kristendommen. Loven, som først var skrevet på stentavler, bliver siden, med profeten Jeremias’ formulering, skrevet på hjertet,” replicerede Steffen Andresen, som ikke turde overlade etikken til de neurale impulser.
“Hvis nyateismen, det biologiske og det darwinistiske får magt, tror jeg vi får et råt hvad-der-kan-betale-sig-samfund.”
Ateister kan også være varmblodede
Nørmark sagde, at han føler sig krænket, når kristne hævder, at ateister er åndløse:
“Vi er ligeså varmblodede som alle andre. Jeg har også følelser og erfaringer, der opleves som transcendente, f.eks. kærligheden til mine børn. Kærlighedserfaringen er trosbaseret,” sagde han og tilføjede:
“Faktisk viser undersøgelser, at når troende siger sætningen ‘Gud er kærlighed’, aktiverer de det samme center i hjernen, som man bruger, når man taler om sin elskede.”
Men han erkendte, at han ikke evnede at tro.
“Jeg siger med den tyske samfundsfilosof Jürgen Habermas, at den musikalitet har jeg ikke.”
Det fik en af de fremmødte, tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech til at minde om, at Habermas faktisk har skrevet en dialog-bog om kristendommens nødvendighed sammen med den forrige pave.
Tag troen alvorligt
Der var dog mange ting, som Nørmark og de tilstedeværende kunne enes om:
At religion aldrig vil forsvinde. At kristendommen afgørende har præget det danske samfund. Og at der er et dannelsestab, som betyder, at danskerne ved for lidt om kristendom. Til dem, der kaldte ateisterne for aggressive, sagde han:
“Prøv at se kampagnen som en udfordring, som en gave, hvor I faktisk får lejlighed til at tale om, hvad I egentlig tror på.”
Hvortil en af deltagerne konstaterede:
“På en måde er du en god indremissionær, bare med omvendt fortegn, for du vil have folk til at tage deres tro alvorligt.”
