Debat: Folkekirken - til integration eller oprustning?

Af Bo Zuschlag

I den fyldte festsal festsal på Københavns Universitet sidder tilhørerne ved runde ottemand-borde, dækket med hvide duge, hvorpå der står vandflasker med grønne mærkater, som fortæller, at det er: ”Guddommelige dråber – velegnet til dialog. Og dåb”.

Det er dialogen eller nærmere debatten, som fylder rummet. Det er her det første folkekirkemøde foregår. Dagens første debat handler om, hvordan folkekirken skal agere i en tid, som ikke længere er national i traditionel forstand.

Biskop over Viborg Stift, Henrik Stubkjær fortæller, at han lige har holdt 250 års jubilæum for en kirke, der de første 100 år holdt gudstjenester på tysk.

-De er stadig kristne, så derfor kan vi godt tillade os at holde gudstjenester på farsi i dag, siger han.

Dobbelt medlemskab

Søren Dalsgaard fra Folkekirkens Asylsamarbejde har i sit indlæg et bud på, at man kan have et mål om, at kommunerne sammen med kirkens græsrødder etablerer et samarbejde om integrationen.

Søren Dalsgaard stiller også det spørgsmål, om man kan forestille sig at lukke op for dobbelt medlemskab, således det både er muligt at være medlem af folkekirken og en migrantmenighed på samme tid.

Folkekirkens død

Sognepræst og debattør Sørine Godtfredsen er ikke enig i, at integrationsarbejdet og den inkluderende tankegang, som hun udtrykker det, er svaret på de udfordringer en lokal kirke står over for i en global tid.

-Hvis man gør folkekirken til en integrationsmaskine, så er jeg ikke i tvivl om, at det bliver folkekirkens død. I stedet skal man vende det rundt og sige, at i en global tid, der skal folkekirken sådan set reagere modsat, lyder det fra Sørine Godtfredsen, som fortsætter:

-Folkekirken skal eksistere for det danske folk og medlemmerne, og det er dem, der lige nu skal oprustes til. Det egentlige problem i folkekirken er danskernes manglende viden om, hvad kristendommen er for noget.

Åndelig nød

Kirsten M Andersen, som er formand for Grundtvigsk Forum, mener ikke, det er et enten eller. Hun er enig i, at der skal større fokus på den gruppe danskere, som er medlem af folkekirken, men ikke rigtig ved, hvad de skal gøre ved deres tilhørsforhold. Hun siger henvendt til Sørine Godtfredsen:

-Du taler ned til den gruppe, for jeg tror, de har meget godt styr på, hvad de længes efter, hvad det er for en åndelig nød, der er. 

Nationalisme eller grundlag

Henrik Stubkjær konkluderer undervejs, hvordan han ser debatten:

- Der er præsenteret to veje her i panellet, hvor den ene, mener jeg, snævrer sig ind og bliver til en nationalisme, der skal afgrænse sig mod andre og bliver styret af frygten for det, der kommer. Jeg tror, at kristendommen er stærk nok til også at kunne vise åbenhed og respekt i mødet med andre, siger Henrik Stubkjær senere i debatten, hvortil Sørine Godtfredsen svarer:

- Når jeg siger, at folkekirken først og fremmest skal bekymre sig om sine medlemmer, så behøver det ikke at være en nationalistisk tankegang, der ligger bagved. Det er simpelthen en konstatering af, at medlemmerne i folkekirken og den lutherske teologi, som vi udfolder, er grundlaget.

Kirkegårdsdige eller halvtidspræst

Provsten i Hillerød, Jørgen Christensen, er blandt tilhørerne og blander sig i slutningen af debatten.

Han mener godt, at man både kan holde gudstjenester på farsi og bidrage til integrationen uden at svigte folkekirkens medlemmer. Han fortæller, at der fra 2017 lokalt er finansieret en præst på halvtid, der får særligt ansvar for arbejdet blandt flygtninge.

-Det handler måske om at prioritere mellem et kirkegårdsdige og en halvtidsstilling. Og det betyder jo ikke, at det andet arbejde, der handler om gammeldanskerne, ligger stille, siger Jørgen Christensen.