Biskoppen: Kirken er mere end sten og paragraffer
"Kirken er et levende fællesskab, og derfor er kirkens liv ikke bundet til kirkerummet. Det står med sine dybe rødder i traditionen og en trækrone, der strækker sine grene ud mod samtiden," skriver Peter Birch.
Af Peter Birch
Menighedsrådsvalget er lige rundt om hjørnet. 17. september holdes der valgforsamlinger i sognene. Jeg håber, at det giver anledning til en fri og åben drøftelse af de folkekirkelige udfordringer og forhold lokalt – og at der ud af den samtale er mennesker, der vil påtage sig et ansvar for sognet i den kommende valgperiode. Menighedsrådene får ansvar for meget, bl.a. selve bygningen, men det er værd at minde om, at vores kirker – selv hvis de har flere hundreder år på bagen - ikke er fredede bygninger. Det hænger sammen med, at kirkerne er levende bygninger, der samler mennesker til gudstjenester, til dåb, konfirmation, vielse og bisættelse. Kirken er et levende fællesskab, og derfor er kirkens liv ikke bundet til kirkerummet. Det står med sine dybe rødder i traditionen og en trækrone, der strækker sine grene ud mod samtiden.
I Helsingør Stift er vi som folkekirke til stede på mangfoldige måder i det offentlige rum. Det gælder for eksempel på stiftets uddannelsesinstitutioner og hospitaler og som en del af lokale arrangementer, eller i vores fælles uderum og natur. Det giver en stor berøringsflade og mulighed for at tilbyde fællesskab. I denne måneds nyhedsbrev er temaet kirken uden for kirkerummet.
Du kan blandt andet læse om Bjarne Christensen, der brød med ensomheden, da han faldt over Islebjerg Kirkes tilbud om ”Venlige Gåture”. Her er han blevet en del af et fællesskab, som han kan overskue. Du kan desuden læse om hvordan kirke- og kulturmedarbejder Anna-Marie Lauenstein arbejder med uderummet i sognekirkens aktiviteter. Du kan også læse et interview med kirkekonsulent Berit Weigand Berg, der kaster lys over det unikke som uderummet giver kirkens aktiviteter. Mange steder har man taget uderummet kreativt i brug for at give kirken en dimension, som ikke alene kan rummes i kirkerummet. En time på en kirkebænk kan for nogle være lang tid, mens en aften ved bålet kan give anledning til refleksion og samtale. Sidst men ikke mindst kan du læse et interview med ledende hospitalspræst Marianne Thestrup Jensen, der giver et indblik i folkekirkens møde med patienter, pårørende og personale på hospitalerne. Her er hun og andre præster til stede midt i livets op- og nedture. Som ledende hospitalspræst er hun med til at understøtte en meget vigtig del af folkekirkens arbejde.
Jeg ser desuden frem til landemodet d. 5. oktober, hvor vi sammen kan fejre alt det gode arbejde i Helsingør Stift og hvor vinderen af stiftsinitiativprisen kåres. Igen i år er mange gode initiativer blevet indstillet og jeg håber de kan være til glæde og inspiration på tværs af sognegrænser.
God læselyst – og godt valg!
Læs videre
- Bjarne var ensom, men fandt et fællesskab, da kirken gik ud
- Udviklingskonsulent: Uderummet tilføjer noget unikt
- Hospitalspræst: Når boblen brister opdager vi, at livet er ukontrollerbart
Vil du abonnere på Helsingør Stifts nyhedsbrev kan du skrive dig op her: Tilmeld nyhedsbrev