Afsked med Lise-Lotte Rebel: Først og sidst, tak!

Af Malene Bjerre

”Guds gaver er rigtige gaver. Ikke den slags, der gives i forventning om at få noget igen, som minimum taknemmelighed. Gud gaver er kærlighed og frihed. Gud har givet os sin søn, en Gud, der også var menneske, og som gav os alt: sit liv og sin død. Jeg ved intet større ord at dele med jer end det: Gud vil mig i al sin overvældende nåde,” sagde biskoppen blandt andet i sin prædiken.

Gaver og taknemmelighed løb som en rød tråd gennem formiddagen, da Lise-Lotte Rebel i dag holdt sin sidste gudstjeneste som biskop over Helsingør Stift. Prædikenen handlede om Guds storslåede gaver, og talerne bagefter var fyldt med tak til den afgående biskop. Tak for din glød, din humor, din kærlighed, dit nærvær, sagde talerne med varierende ord. Tak for dine høje krav og din teologiske tyngde. Tak for det kvarte århundrede af dit liv, som du har givet os.

På gavebordet stod der blomster, vin og indpakkede æsker, og en særlig gave fra hele stiftets menighedsråd, provstiudvalg og de to distriktsforeninger blev overrakt til Lise-Lotte Rebel: et stort guldkors, som afløsning for det bispekors, der nu går videre til den nye biskop.

Biskoppen sluttede af med at give udtryk for sin egen taknemmelighed over den tillid, trofasthed, loyalitet og arbejdsglæde, hun har mødt igennem årene. Og mens prædikenen ikke overraskende indeholdt et citat af Lise-Lotte Rebels yndlingsteolog Karl Barth – biskoppens papfar, som domprovst Steffen Ravn Jørgensen kaldte ham – så var det en anden klog stemme, der fik ordet i talen til sidst: ”Jeg må sige med Peter Plys: Hvor heldig er jeg, at jeg har meget, der gør det svært at sige farvel.”