”Tradition” er meget mere end tradition

”Vi er ikke så troende” eller ”Vi kommer ikke ret meget i kirken,” siger mange forældre, når de opsøger en præst med deres dåbsklare barn. I stedet henviser de til ”traditionen” som begrundelse for at få barnet døbt. Men i en ny rapport om dåbsteologi og dåbspraksis i Helsingør Stift fortæller præsterne, at traditionsbegrebet efter deres erfaring dækker over noget mere: noget ”sprogløst” og ”uforløst”, som de som fagpersoner kan hjælpe med at sætte ord på.

Læs også: Temadag om dåb

Vi har efterhånden en del viden om dåben i Helsingør Stift. Stiftet har en lang tradition for at interessere sig for dåben, se også temaet på hjemmesiden. Desuden er arbejdet med dåbens teologi og praksis flere gange blevet undersøgt, både blandt præster, menighedsrådsmedlemmer og gudstjenestedeltagere i stiftet. I 2016 så Nete Enggaard fra Center for Kirkeforskning nærmere på dåbsforældrenes oplevelse af traditionelle og nyere liturgier i forbindelse med dåben, se rapporten Højmesse og dåb.

Og nu er Nete Enggaard parat med en ny rapport om dåbsteologi og liturgi i stiftet. Dåbens status. Udfordringer og behov i arbejdet med dåbens teologi og liturgi hedder den.

Gennem samtaler med både præster og menighedsrådsmedlemmer har hun undersøgt, hvordan de, der i hverdagen beskæftiger sig med at formidle dåben, forholder sig til den teologisk og liturgisk.

Dåbssamtalen er et oversættelsesfelt

Tidligere undersøgelser har vist, at småbørnsforældre i dag har en svag tilknytning til folkekirken. De føler et tilhørsforhold til kirken, men har svært ved at sætte ord på hvorfor. Det har et stort potentiale i forhold til dåben, som kan ses som et slags orienteringsritual, hvor forældrene giver en ramme videre til barnet for deres livssyn og værdier.

Undersøgelsen viser, at præsterne bruger dåbssamtalerne med forældrene til at sætte ord på denne orienteringsdimension og gøre det til en teologisk eksistenssamtale eller et ”oversættelsesfelt”. For ganske vist bruger mange forældre traditionen som begrundelse for at døbe deres børn, men gennem samtaler viser det sig, at ordet ofte dækker over noget mere, fortæller præsterne. Traditionsbegrebet skjuler ofte en rådvildhed eller forlegenhed i forhold til det religiøse og er en slags afværgemekanisme i forhold til det, som forældrene tror kirken forventer af dem, hvis de skal være ”rigtigt troende” og ”købe hele pakken”.

Når det gælder selve ritualet, holder præsterne sig i det store og hele til det autoriserede ritual. Med små variationer som at udelade det indledende spørgsmål Er barnet hjemmedøbt/Er du tidligere døbt? og ved at bruge inddragende tiltag som at tænde dåbslys eller lade en storebror eller storesøster tørre vandet af dåbsbarnets hoved med en dåbsklud.

Mens dåbssamtalen ses som en oversættelsesmulighed, forbinder flere af præsterne dåbshandlingen med et poetisk-mytisk sprog, der har evnen til at sætte mennesket i forbindelse med noget større. Det er blandt andet baggrunden for loyaliteten over for det autoriserede ritual, skriver Nete Enggaard i rapporten. Præsterne finder overvejende set ritualet dækkende og har ikke brug for at undvære eller ændre på noget – det skulle da lige være takkebønnen: Vi takker dig, himmelske Far, fordi du ved din enbårne Søn har givet os den hellige dåb, hvori du gør os til dine børn. Her bruger nogle af præsterne varianten … hvori du kalder os, hvad vi er: dine børn for at afvise overvejelserne om, at de udøbte børn så ikke er Guds børn og vil gå fortabt. Flertallet af præsterne mener, at alle uanset dåb er Guds børn fra skabelsen.

Fuld skrue til lørdagsdåben

Tidligere fyldte diskussionen om, hvorvidt lørdagsdåb var en god ide, en del, men i dag er de fleste præster glade for muligheden for lørdagsdåb. Her kan man koncentrere sig om dåbsforældrene og ”give den fuld skrue,” som en præst formulerer det. Den særlige dåbsgudstjeneste gør det muligt at hente tekster ind udefra og bruge nye bønner, der inddrager emner fra de samtaler, præsten har haft med forældrene inden dåben. Præsterne er blandt andet glade for lørdagsdåben, fordi det giver en mulighed for at forkynde evangeliet for mennesker, der ikke har hørt det før. Derfor lægger de også vægt på, at lørdagsdåb er en dåbsgudstjeneste og forældre og dåbsfølger en menighed.

De fleste af præsterne har i samtaleperioden haft så travlt med at indhente de udskudte coronadåb, at de ikke lige nu oplever faldende dåbstal så markant lokalt. Til gengæld er de optagede af dåbstallet på landsplan, og menighedsrådsmedlemmerne udtrykker også bekymring. De er optagede af, hvordan man bl.a. gennem målrettet kommunikation kan støtte forældrene i at vælge dåben til.

Nete Enggaard mener at undersøgelsen kan bruges som input til, at folkekirken ser på sit arbejde med at formidle dåben. ”Det er værd at overveje, om dåbssamtalen skal opkvalificeres, måske i form af flere inspirationsmaterialer eller noget, der også henvender sig til yngre præster,” siger hun.

”Og så tror jeg, at der måske ikke er så stor forskel på de forældre, der døber deres børn med henvisning til traditionen, og dem, der undlader at døbe med henvisning til, at barnet selv skal bestemme. Måske dækker begge dele over samme rådvildhed og en oplevelse af ikke at leve op til kirkens forventninger. Det er en kommunikationsopgave for kirken at formulere et mere rummeligt trosbegreb, som begge grupper kan se sig selv i. Det er en opgave, jeg synes, det kunne være spændende at tage fat på.”

Tydeligt, at der bliver arbejdet seriøst

Det er en stor tilfredsstillelse at have konkret viden om, hvordan vi ser på dåben og arbejder med den hos os her i stiftet, siger biskop Peter Birch. ”Det er tydeligt, at der bliver arbejdet seriøst med den udfordring, det vigende dåbstal udgør for os. Både præster og menighedsråd er optagede af at formulere dåbens relevans og mening. Her får vi et fælles udgangspunkt for en samtale, så jeg håber, at alle vil fordybe sig i rapporten og drøfte den i menighedsrådene.”

Rapporten kommer på et meget fint tidspunkt, påpeger Peter Birch. ”Den viser, at der er en stor loyalitet overfor den autoriserede ritual, men at mange ser et behov for justeringer og øgede valgmuligheder inden for ritualet. Den føjer sig fint ind i liturgidebatten, som lige nu er på vej ind i en ny fase. Vores viden fra undersøgelsen er vigtig at have med, når vi skal tale om, hvordan dåbsritualet skal se ud i fremtiden.”