”Man skal lytte til Vorherre, når han hvisker, for ellers begynder han at råbe"

Af Steen Toft Winther

Mikkel Tode kommer fra embede som barselsvikar i Jægersborg Kirke, og den 1. maj tiltræder han stillingen som sognepræst i Skovshoved Kirke. Han er 28 år og kæreste med Andreas, som er jurist.

Hvilken slags præst vil du gerne være?

Som præst har man utroligt meget at gøre med alle mulige mennesker, der står på alle mulige og umulige steder i deres liv. Derfor gør jeg mig meget umage for at være så åben og så imødekommende, som jeg overhovedet kan. Men åbenhed og imødekommenhed gør det naturligvis ikke alene, så derfor bestræber jeg mig også på altid at være så ærlig, klar og tydelig i mælet, som det nu engang kan lade sig gøre. Det gælder især i mine prædikener, uanset om de så skal holdes til gudstjeneste, dåb, vielse eller begravelse. Der kan være en stor lettelse forbundet med at tale og høre om livet, sådan som det faktisk er – også når det hele er noget bras. For evangeliet handler jo ikke om, at vi skal befries fra virkeligheden, men at Gud er med os hele vejen i den virkelighed, der er vores. Og dét er der til gengæld både frihed og fremtid i!

Hvad er det bedste sted i Bibelen?

Dét tror jeg kommer fuldstændig an på, hvor man er i sit liv og hvor, man i øvrigt lever det fra. Men når jeg skriver hilsner til dåbsbørnene i deres dåbsbibler, så skriver jeg altid, hvad der står i apostlen Johannes’ Første Brev, kapitel 3, vers 1: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn – og vi er det!” Det er ligesom summen af det hele, og det er en god vished at gå ud i verden med, synes jeg.

Hvad gør dig glad?

Det er der heldigvis så meget, der gør. Men hvis jeg skal fremhæve særligt én ting, så er det lidenskab. Når jeg mærker, at folk er lidenskabeligt optaget af et eller andet, hvad enten det er en kærlighed, en sag, et forskningsområde eller en dybt mærkværdig, snæver interesse – næsten hvad som helst og så længe, selvfølgelig, at det ikke undertrykker nogen – så er jeg solgt med det samme. For det vidner om, at der er noget i livet, som er vigtigt. 

Hvad er det bedste råd, du har fået?

”Stol på Gud og hold krudtet tørt.” Sådan har min mormor altid sagt, og det har jeg taget til mig og med mig. Så kan det ikke gå helt galt.

Hvad ville du gerne være, da du var barn?

Som barn ville jeg sjovt nok gerne være præst, og jeg har følt mit kald så længe, jeg kan huske tilbage. Jeg har ellers forsøgt at sno mig udenom, og jeg læste bl.a. en bachelor i fransk, da jeg var færdig med gymnasiet. Men som min morfar sagde: ”Man skal lytte til Vorherre, når han hvisker, for ellers begynder han at råbe.” Det gjorde han heldigvis også, så nu er jeg dér, hvor jeg skal være.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

For tiden er jeg i gang med at læse ”Ivan Iljitjs død” af Lev Tolstoj. Indtil videre er den helt fremragende, og den er faktisk heller ikke så lang. Men når jeg ikke har fået læst den til ende endnu, så skyldes det, at der er så meget andet, der også skal læses. Det er meget vigtigt for mig at bevare en tæt forbindelse til teologien og især dogmatikken, og den bliver man aldrig færdig med – heldigvis!