Fem dage med lederen og kontaktpersonen

Retningslinjerne kom omsider - tyve minutter før de trådte i kraft. Det har krævet sin mand at være ansvarlig for orienteringen af medarbejderne under coronanedlukningen, fortæller Claus Heje, der både er administrativ leder i Skovlunde Kirke og kontaktperson i Herstedøster.

Omsider kommer retningslinjerne for, hvordan vi kan åbne kirkerne igen. De kommer 20 minutter før deres ikrafttræden, klokken 23.40. Jeg ser dem først mandag morgen klokken 06.45, hvor jeg løber dem igennem.

Men inden jeg kan handle videre på dem, er der andet, der er vigtigere. Det er første dag med tre 8. klasser fra Skovlunde Skole, der har fået lov til at låne lokaler i kirkecenteret. Vi har forberedt modtagelsen siden fredag. Menighedsbørnehaven har allerede være i kirkecenteret i de sidste to uger, og det er gået godt. En ny skrappere rengøringspraksis er blevet gennemgået, og alle ved, hvad deres ansvar er. Kirkebygningen er delt op i tre områder: kirke, kirkecenter og administration/kontorer. Skole og børnehave er i kirkecenteret, og der lukkes af til administrationen i dagtimerne.

Kirkekontoret er fortsat lukket for personlig henvendelse, vi skal passe på både sognebørn og medarbejdere, og ingen andre offentlige kontorer åbner før i fase 3 og 4. Alle kontorer gøres rene hver dag, og præsterne kan tage imod besøg, hvis blot de besøgende går direkte ind på præstekontoret. På hvert kontor findes et kit med sprit og værnemidler. Det eneste, der ikke er på plads, er kirkerummet. Der har vi afventet retningslinjerne.

Medarbejderne er blevet orienteret allerede søndag. I de sidste to måneder har jeg udsendt orienteringer til medarbejdere og præster, hver gang der har været nyt. Jeg har skrevet og talt sammen med alle i Skovlunde Kirke op til flere gange om ugen. Kommunikation er nøglen til at skabe tryghed og sikre, at vi bruger vores ressourcer ordentligt. Nogle gange har jeg ikke kunnet sige andet, end at vi afventer nogle beslutninger, men så har alle været klar over det. Medarbejderne har været glade for det, og holdet er blevet stærkere i de sidste to måneder.

Mandag er en særlig travl dag. Skolen kommer godt i gang, og opdelingen af bygningen fungerer. Der er mange administrative opgaver, samtidig med at jeg drøfter retningslinjerne på tværs af mit netværk. Vi har været i totalt mørke de sidste ti dage, siden statsministeren meddelte, at kirkerne skulle genåbne. Ikke andet – end ikke ”Nu går vi i gang med at drøfte” eller besked om, hvem der er med til drøftelserne. Det er åbenbart hemmeligt inden for kirkeområdet (i modsætning til de andre sektorfællesskaber). 

I mit netværk er vi enige om, at retningslinjerne er uklare på en række områder. Eksempelvis er det ikke klart, om vi må afholde mindesammenkomster efter andre regler end serveringsstederne (og derved være konkurrenceforvridende), om kirkekontorerne skal åbne som de første offentlige kontorer, og hvad vi gør, når kirkerummet er fyldt op til grænsen, og der kommer en kirkegænger til? Det er også første gang, at vi får at vide, at alle medarbejderne skal tilbage til arbejde. Da de blev sendt hjem, fik vi trods alt to dage.

Det er nu sikkert, at vi afholder gudstjeneste i kirken på torsdag. Jeg går i gang med at aflyse den planlagte drive in: Lydmand, radiostation, scene, pavillon, ansøgning hos politiet og dialog med de frivillige.

Jeg når hjem, før den yngste og jeg skal synge godnatsang: ”Nu lukker sig mit øje”. Den sang min farfar altid.

I dag skal vi træffe beslutning om, hvordan vi håndterer retningslinjerne. I de to kirker, jeg er knyttet til, har jeg to forskellige roller, som jeg er mig meget bevidst.

Jeg har arbejde som administrativ leder i Skovlunde Kirke. Kort skitseret er rollen tredelt:

1. Jeg er personaleleder, hvor jeg sætter retning, skaber synlighed og passer på medarbejderne. 
2. Jeg står til ansvar over for menighedsrådet, hvor jeg vejleder og udmønter deres beslutninger. 
3. Jeg sikrer, at ressourcerne er til stede til de kirkelige handlinger og aktiviteter. 
Kort sagt er jeg embedsmand i Skovlunde Sogn.

Samtidigt er jeg medlem af menighedsrådet i Herstedøster Sogn og valgt som kontaktperson. Det betyder, at jeg i min fritid har personaleansvar for medarbejderne, samtidig med at jeg som en del af menighedsrådet træffer beslutning for sognets økonomi og aktiviteter. Herstedøster er mit sogn, det er der, vi i familien har vores præst. Den præst, der har døbt den yngste, konfirmeret den ældste og skulle have konfirmeret den mellemste i dette forår. I Herstedøster Sogn er jeg derfor politiker.

Der hersker meget forskellige kulturer i de to sogn. Herstedøster Kirke er en kirke fra den tidlige middelalder og Skovlunde Kirke er en moderne kirke fra 1972. Herstedøster er mest kendt for sine kor, mens Skovlunde er meget integreret i lokalsamfundet med mange klubber og ugentlige aktiviteter.

Ved en tilfældighed holder begge sogn møde i dag om udmøntning af retningslinjerne. Efter flere samtaler om morgenen er jeg klokken 11 klar til et virtuelt møde i Skovlunde Kirkes beredskabsteam, der har fungeret i hele Coronaperioden. Efter en kort status drøfter vi de nye deltagerantal i kirken og det praktiske heromkring. Vi skal have gudstjeneste på torsdag og kirken åbner for besøg igen fredag. Præsterne arbejder på en løsning for altergang.

Formanden for menighedsrådet i Herstedøster vil gerne have et fysisk møde om retningslinjerne, og forretningsudvalget mødes med præsterne. Vi skal også have gudstjeneste torsdag. Det bliver den tredje gudstjeneste for vores nye præst. Vi indfører et tilmeldingssystem, der dog ikke kan nås til torsdag. Efter mødet mødes den kirkebogsførende præst og jeg med medarbejderne i Herstedøster, som jeg i går genindkaldte på arbejde fra og med i morges.

Langt om længe kan jeg sen eftermiddag skrive en ny medarbejderorientering til alle i Skovlunde Kirke. Det er nummer 20 siden midten af marts.

Intet uden kommunikation, både udad og indad.

Vi skal så langt ud som muligt med budskabet om, at vi åbner igen. Vi bruger sociale medier og direct mail. Men også annoncerne til lokalaviserne til næste uge skal forberedes. Vi skal fortælle, at orienteringsmødet om menighedsrådsvalget igen er udsat. Det er meget svært for både politikeren og embedsmanden at forstå, hvorfor man i april udsatte orienteringsmødet med fire uger. Man vidste jo allerede dengang at der i juni ville være et forsamlingsforbud, der ville begrænse den demokratiske proces. Det var allerede offentligt kendt, at der ikke kunne afholdes åbne demokratiske møder den 9. juni. Som det er nu, vil perioden mellem orienteringsmøde og valgmøde være for kort. Så enten bør man slå dem sammen eller også bør man udsætte det landsdækkende valg, så også de særligt udsatte kan deltage.

Sen eftermiddag når min hustru og jeg også et møde med skolen om den mellemstes skolegang i den kommende tid.

Den første kirkegænger møder klokken 09:02. Hun sidder og smiler. Hun er så glad for selv at kunne komme indenfor igen. I dag har vi første gudstjeneste i kirken siden den 8. marts. Det er en god dag, og det føles godt at komme tilbage til det essentielle. Sangen løfter, og alle er bare glade.

Da roen sænker sig igen, tager jeg fat med at rydde op på mit kontor. Det er gået hurtigt de sidste måneder, så det er tiltrængt. Derfor tager det nogle timer.

Nye tal viser, at Herstedøster befinder sig i coronaens epicenter, og Skovlunde er så lige på kanten. Som leder og personaleansvarlig er det min primære opgave at passe på dem, der kommer i kirken og på medarbejderne.

Hjemme tids nok til at snakke lidt med min ældste søn. Vi har levet i skyggen af corona i vores hjem siden den 4. marts, hvor den ældste vendte hjem fra Japan og gik i selvvalgt karantæne. Heldigvis er ingen af os blevet smittet.

Jeg skulle egentlig have fri i dag, men arbejdet kalder. Telefonen skal passes og der er mange opkald igen i dag, mest om gravsteder. Jeg må også føre samtaler om tjekliste ved genåbning af folkekirkens korvirksomhed, der udkom onsdag. Det er en god tjekliste, men Herstedøster Kirke er en lille kirke, og vi har små lokaler. Vores organist og projektleder for Alle kan synge og jeg gennemgår mulighederne for at skabe fysiske rammer for mere koraktivitet. Vi må desværre vente til fase 3 eller senere. I Skovlunde Kirke har vi allerede i sidste uge truffet beslutning om koraktiviteten frem til sommerferien.

Det er i dag, vi vender tilbage til at åbne Skovlunde Kirke, der almindeligvis er åben for besøg tirsdag-fredag. Klokken er cirka 12, og efter bisættelse og rengøring er vi klar til at åbne kirken for besøg for første gang i over to måneder. Bortset fra de måneder, hvor Skovlundes kirkekunst blev kendt i adskillige medier, er antallet af besøgende beskedent, men det er af stor betydning, at dørene er åbne, for vores sogn og for os, der har Skovlunde Kirke som rammen om vores hverdag. Der et privilegium for alle ansatte at bruge et minut til at studerende Erik Hagens kunst eller at meditere til vores dygtige organister, der øver.

Præsterne har fundet en løsning til nadver på søndag: oblater i plastikposer og altervin i små plastikglas med låg. Det skal uddeles lige som man kommer ind i kirkerummet. Desværre viser lågene sig at være af forkert størrelse. Vi finder først nogle med den rigtige størrelse lørdag eftermiddag.

Endelig kan jeg komme afsted mod sommerhus med den yngste, hans kammerat og vores hund. Vi har 24 timer før vi skal hjem, der er arbejde på søndag, så vi skynder os afsted. Og mon ikke jeg også snart når til frisøren?