Sommerhilsen: Det vigtige vandt
Vi kommer sent til at glemme EM 2021. Det danske landshold vandt ikke EM-guldet, men viste os, hvad der er vigtigt, når det virkelig gælder. Og vandt dermed vores respekt og taknemmelighed, skriver biskop Peter Birch.
De store følelser kommer til udtryk på tilskuerrækkerne: begejstring, spænding og den helt store fælles udladning, når holdet scorer. (Foto: Shutterstock)
Vi skal hjem. Vi skal ikke videre.
Det står klart efter nederlaget i EM-semifinalen onsdag 7. juli. Det danske landshold i herrefodbold kom ikke til at gå hele vejen til finalen. Alligevel vil EM-turneringen 2021 komme til at stå stærkt i manges erindring. For turneringen bød på masser af flot fodbold, spændende kampe, fællesskab og fest. Efter et år med corona var det en helt særlig glæde, at vi igen kunne mødes foran storskærme under åben himmel og se landsholdets kampe – sammen. I Helsingør Stift kan vi så ovenikøbet bryste os af at være hjemmebase for landsholdet mellem kampene.
Tidligere Århusbiskop Kjeld Holm, selv en stor fodboldentusiast, har sagt, at ’fodbold er den vigtigste af de uvigtige ting’. Det er vidunderligt at dele entusiasmen, forholde sig til noget, hvor det handler om, at vi skal vinde og de andre skal slås ud. Den komplicerede tilværelse bliver for en tid erstattet af et forenklet ’dem og os’, af store følelser, af begejstring og spænding og den helt store fælles udladning, når holdet scorer. Men når kampene er slut, når turneringen er forbi, er det andre ting, der er vigtige.
Alligevel tror jeg, at netop denne turnering vil blive husket længe. Ikke for de enkelte kampe, ikke for resultaterne, men for det, der viste sig, da Danmark spillede sin første kamp og Christian Eriksen sank sammen på banen med hjertestop. Dér viste det vigtige sig pludselig i det uvigtige. Her stod vi pludselig ansigt til ansigt med kampen for livet, her så vi betydningen af at være der for hinanden og være en del af et fællesskab. Her viste spillerne sig som venner, som medfølende medmennesker med sans for det vigtige. I dagene efter hørte vi dyrtbetalte, succesrige fodboldstjerner tale om frygt og håb, om omsorg for hinanden – kort sagt om alt det vigtige.
Landsholdet vandt. Ikke turneringen, men de vandt vores respekt og taknemmelighed, fordi de viste os det vigtige midt i det uvigtige. Det står tilbage som turneringens egentlige og væsentlige slutresultat.
Jeg ønsker alle en fortsat god sommer og på gensyn i kirker og sognegårde, hvor vi igen og igen beskæftiger os med det vigtige. Med livets sårbarhed og glæde. Med den enkeltes og fællesskabets betydning. Med frygt og håb.
Peter Birch
