Biskoppen: Kærlighedens magt udvider horisonten
"I disse uger og måneder ser vi den rå magt udfolde sig i al sin gru. Men midt i dette mørke er barnets fødsel i stalden i Betlehem en udvidelse af horisonten," skriver biskop Peter Birch i sin julehilsen, hvor han også takker for samvær og samarbejde i årets løb.
Af Peter Birch
Vi nærmer os årets julefest. Et lyshav midt i tiden. En fest for det uudgrundelige mysterium. En fortælling, der i sin enkelhed hvert år formår at gribe os om hjerterne og tænde lys i mørket. Uden dette budskab ville alle vores juleforberedelser være uden centrum, uden forankring.
Det er navngivne magthavere, der – i hvert fald tilsyneladende – sætter historien i gang. Det er Augustus, ’den ophøjede’, der med sin beslutning om en folketælling sætter verden i bevægelse. Folk bryder op og går ad stenede og støvede veje, hver til sin by, som en konsekvens af en beslutning truffet langt væk. De aner ikke hvorfor. Men magtapparatet er intakt, i Syrien sidder statholderen Kvirinius som den romerske kejsers lokale repræsentant. Og på lavere niveauer har der været endnu flere embedsmænd til at sikre, at den kejserlige beslutning bliver fulgt.
Augustus’ dekret skal befæste hans magt. I folketællingen vil magten spejle sig selv. Gøre sig stor og bred, så ingen skulle få den tanke, at tingene kunne være anderledes. Magten vil altid forsøge at indsnævre horisonten.
Magten taler med uformindsket styrke også i vores tid. I disse uger og måneder ser vi den rå magt udfolde sig i al sin gru. En krig i Ukraine, hvor soldater bliver sendt ud i frontlinjen af en magt, der vil spejle sig selv. Terrordrab på civile i Israel og endeløse bombninger af befolkningen i Gaza. Magten taler sit ubarmhjertige sprog, reducerer horisonten og vil tvinge os til at være ’for’ eller ’imod’.
Natten åbner sig som en port
Men midt i dette mørke er barnets fødsel i stalden i Betlehem en udvidelse af horisonten. En åbning til et sprog og en virkelighed, der er langt større og mere kraftfuld end magtens sprog. Natten åbner sig som en port – det er titlen på forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensens anmelderroste og smukke roman bygget på Det nye Testamente. Titlen refererer netop til julenat, hvor barnets fødsel baner vej for en ny begyndelse, ikke kun for den lille familie, men for os alle. Det er en fødsel af kosmiske dimensioner. Barnet baner sig vej fra himmel til jord, fortrænger mørket med et lys, der skal spejle Guds vilje.
Det folk, der vandrer i mørket,
skal se et stort lys,
lyset skinner for dem,
der bor i mørkets land.
Her er det ikke magten, der vil spejle sig selv. Det er kærlighedens magt, der nu udlever og udleverer sig selv. Barnet vil ikke dele mennesker op i venner og fjender, i dem og os, men forene os. Her tales der ikke til vores frygt, men til vores menneskelighed:
Fred til mennesker med Guds velbehag.
(Lukasevangeliet 2,14*)
Her begynder den sande historie. Her står mennesker og dyr, hyrder og konger side om side for at tage imod det, som barnet bringer. Her henter vi håbet i en verden, der kun alt for godt kender konsekvenserne af magtens selvspejling. Her åbnes der en vidtstrakt horisont, hvor barmhjertighed, omsorg og nænsomhed skal råde.
Det er et budskab, der er brug for i verden i dag. Både i det fjerne og i det nære. Vi skal insistere på, at barnet i krybben og manden på korset åbner en horisont, der ikke deler verden op i retfærdige og uretfærdige, i os og dem. Han åbner en port i mørket – til glæde, fællesskab og nye begyndelser.
En stor tak
Jeg sender alle i Helsingør Stift mine varmeste hilsner med ønsket om en glædelig jul i kirke og hjem. En stor tak for inspirerende samvær, samarbejde og samtaler i årets løb. Tak til præster, menighedsråd, medarbejdere og frivillige for alt det, I gør for at evangeliet kan lyde og for at styrke det fællesskab, der ikke skelner mellem mennesker, men ser ethvert menneske som gudskabt.
Må 2024 blive et år med nye begyndelser, med fred og glæde!
GLÆDELIG JUL!
*Bibelteksterne er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.