Påskehilsen: Se, vi går op til Jerusalem
Biskop Peter Birch reflekterer i denne påskehilsen over påskens evige horisont. Troen på påskemorgen er troen på, at Gud har forvandlet verden, skriver han.
Påskens mange farver både lyser og henfalder i mørke, i løbet af påskeugen. De illustrerer det drama, der udspiller sig i påsken og forløses påskemorgen. Foto: Sille Arendt.
Af Peter Birch
Vi går ind i påskeugen med dens voldsomme drama, stærke farver, evige spørgsmål. Allerede i anslaget er der højtid i ordene: Se, vi går op til Jerusalem.
Vi kan ikke nøjes med det rationelle sprog, når vi skal beskrive tilværelsens vilkår og valg. Kalkulationer, prognoser og fornuftsbetragtninger rækker ikke, når vi skal forstå os selv og den verden, vi lever i. Den, der elsker ved, at poesien, musikken, kunsten er nødvendige udtryk for at kunne favne alt det, som livet også er. Det overrumplende, det frygtelige, det forunderlige, det forvandlende, det ukontrollerbare.
Vi taler både om den dybe glæde og den dybe sorg – netop fordi både glæde og sorg bringer os i kontakt med dybder i tilværelsen, som ikke kan gribes af fornuften, men må gribes af poesien, af ritualet og i liturgien. Påskens gudstjenester favner højde og dybde.
Der er også historie i ordene: Se, vi går op til Jerusalem. De taler om bestemte begivenheder, der finder sted i verden. Men det er ikke en historie, vi mindes – eller kan bevise for den sags skyld.
Påskemorgen er en historie, der sprænger historien. Det er troen på, at Guds virkelighed slog igennem og har forvandlet verden. Påsken, som vi fejrer i den kommende uge, er festen for Guds indgriben i verden, i menneskers liv.
Opstandelsestroen udspringer af Guds kærligheds magt, der oprejste den korsfæstede af graven og dermed viste sig stærkere end skylden og sorgen. Påskens gudstjenester taler til enhver.
Der er håb og glæde i ordene: Se, vi går op til Jerusalem. Ordene vidner om, at Gud viser sig i den korsfæstedes lidelse og selvhengivelse – og at den selvhengivelse rækker ud over alle slags mørke og enhver død. Gud og menneske er uadskilleligt forbundet i Jesus Kristus. Påskens gudstjenester har en uendelig horisont.
Jeg ønsker alle en glædelig påskeuge. Tak til alle præster, kirkelige medarbejdere og frivillige for jeres indsats med at sikre et rigt og varieret gudstjenesteliv, hvor mennesker i fællesskabet, i ord og musik kan møde det budskab, der udvider verden og åbner sindet for barmhjertigheden, tilgivelsen og håbet – og evigheden.
