Julehilsen: Vi har brug for at høre om den fælles glæde

Et barn er født…

Mens jeg skriver disse linjer, hænger vintersolen lavt over horisonten og sender sit gyldne lys ind over rimklædte træer og buske. Vi står foran endnu en jul i coronaens skygge. Jeg griber mig indimellem i at tænke, hvornår det var, det begyndte. Var det sidste eller forrige år? Vi har levet med corona så længe, at det er blevet en del af hverdagen, og dog er det samtidig en kilde til uro og ængstelse hos mange, fordi der hele tiden er noget nyt, vi skal forholde os til.

I år kan vi glæde os over, at det trods alt vil være muligt at mødes og fejre jul sammen. I kirkerne og i hjemmene. For vi har brug for at høre om den fælles glæde, der kommer til os på trods. Kolde hjerner vil kalde det sværmeri, fantasteri og selvbedrag. For barnets fødsel har jo ikke ændret på, at verden er hærget af krig og ufred, af klima og coronaproblemer. Og at mennesker i deres liv oplever svigt og tab og dyb sorg.

Men barnet i krybben taler til vores hjerter og bliver ved med at tale til vores hjerter. Verden blev en anden, da det julenat lød til os:

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag.

For i det ligger, at Guds kærlighed er kommet til verden. For at være håb for håbløse, for at bære vores sorg, og tænde lys i mørket.

Verden over fejrer mennesker i de kommende dage jul i glæde over, at mørket bliver talt imod. For et barn er født, en søn er givet os, og herredømmet skal ligge på hans skuldre.

Sådan vækker barnets komme himmelske toner i os og i en verden, der har brug for tro, håb og kærlighed. Den glæde, som strømmer os i møde fra krybben i Betlehem, er glæden over, at vi ikke er skabt til at leve i frygt og ufrihed.

Julens glæde er, at vi ikke er skabt til at være slaver af mørket, men vi er lysets børn. Julenat rører himlen jorden, så intet kan skille Gud og menneske. Julenatten er fortællingen om, at det guddommelige og det menneskelige smelter sammen. Det betyder, at ingen er overladt til sig selv, aldrig overladt til vore egne eller andres domme, aldrig skal lade mørket råde.

Hvad kan da adskille os fra Guds kærlighed? Intet, absolut intet. Og når vi deler julens glæde med andre, er der ingen tyran, der kan besejre os, ingen sult, som ikke kan mættes, intet had, som ikke kan vendes til kærlighed, ingen drøm, som ikke kan gå i opfyldelse. Ingen magt, som kan standse vores julefest.

Jeg sender alle i Helsingør Stift de varmeste hilsner med ønsket om en glædelig jul. Tak til alle for jeres indsats med at få kirkelivet til at fungere under skiftende og ofte svære forhold. Det er afgørende for, at den glæde, der er vores fælles håb, kan lyde til hjerterne.

GLÆDELIG JUL - og godt nytår!

Peter Birch