Vi tænder lys for freden
BISKOPPENS HILSEN: Når vi om aftenen den 4. maj sætter lys i vinduerne, minder det os om, at vi ikke kan tage fred og frihed for givet. Vi må til stadighed kæmpe for et frit og åbent samfund.
Biskop Peter Birch. (Foto: Sille Arendt)
Når vi om aftenen den 4. maj sætter levende lys i vinduerne, vedligeholder vi ikke kun en tradition og mindet om den fred, vi vandt i 1945. Jeg er overbevist om, at lysene i år også vil være ledsaget af tanker og bøn for de mennesker, der lige nu er ramt af krigens gru i Ukraine. Ruslands ensidige aggression over for et fredeligt naboland hensætter os i en blanding af dyb ængstelse, vrede og protest. Den minder os om, at vi ikke kan tage fred og frihed for givet. Hverken vores egen eller andres. Vi må til stadighed kæmpe for et frit og åbent samfund. De levende lys er et stilfærdigt, men magtfuldt udtryk for, at vi tror på lysets magt og på, at fred og frihed skal sejre over mørke og blind magtanvendelse.
Lige nu raser krigens brutale magt med uformindsket styrke i Ukraine. Mennesker berøves liv og førlighed, hjem og familie. Angrebet mod menneskers dagligdag kom fra Rusland, et kristent kulturland, der deler historie og tradition med Ukraine. Den ortodokse kirkeledelse i Moskva har svigtet ved ikke at protestere mod det russiske styres brutale fremfærd og i stedet forsøgt at legitimere angrebet. Heldigvis er der også forlydender om begyndende protester i den russisk-ortodokse kirkes egne rækker. Det er betydningsfuldt, at kirkens officielle linje bliver modsagt af modige mennesker, sådan som det også skete i Bekendelseskirken i Tyskland under nazismen. Nu som dengang handler det om at være lydig over for Guds ord snarere end menneskelige magter.
Evangeliet værner os mod afmagt ved at nære vores protest. Og evangeliet værner os mod den dæmonisering af medmennesket, som ligger lige for i enhver krig. Også på den måde er der brug for at lyde Gud mere end mennesker.
’En lærke letted, og tusind fulgte’. Sådan har vi sunget hvert år i maj lige siden befrielsesdagene i 1945. Lærken, der bygger sin rede på jorden, men letter og med sin sang åbner himlen, vidner om en virkelighed større end krig og ødelæggelse. Lærken er en ægte opstandelsesfugl. Den forbinder livet på jorden med den himmelske virkelighed, der får os til at løfte blikket og dermed nærer vores håb og trods.
Glædelig 4. maj!
