Fortsæt til hovedindholdet
Til præsterne
Kurser og uddannelse
en præst bladrer i alterbogen

Uddannelse i Bibelsk Sjælesorg

10
mar.

Målgruppe: Præster og lægfolk med kendskab til kristendommen og Bibelen.

I et samarbejde mellem FUV, Center for tro, tab og traumer og Helsingør Stift tilbydes uddannelse af præster sammen med lægfolk.

Tab har mange former, men tabet er altid personligt. Når et menneske rammes på livet, vil eksistentielle og religiøse spørgsmål ofte melde sig. Bibelsk sjælesorg har et enkelt sprog og klare ideer. Metoden praktiseres i små grupper, der ledes af erfarne facilitatorer. Center for tro, tab og traumer er specialiseret i at uddanne facilitatorer til at anvende bibelsk sjælesorg i praksis lokalt. Metoden er velafprøvet og udviklet igennem mere end 20 år globalt. Oprindeligt blev den udviklet for at hjælpe krigsofre, internt fordrevne og flygtninge.

Bibelen står centralt i metoden, når der reflekteres over skyld, skam, vrede, tilgivelse og forsoning. Deltagerne spejler deres liv i lyset af de bibelske tekster. Samtidig gives der indblik i sorgreaktioner og cases. Bibelen rummer klagesalmer, som har et sprog for lidelse. På kurset lærer man selv at skrive klagesalmer.

Deltagere modtager deltagerhåndbogen samt facilitatorguiden på dansk. Fremtidige facilitatorer gennemgår selv det forløb, som deltagere skal introduceres til. Modul 1 afsluttes med en eksamen, som certificerer til ’facilitator under uddannelse’ i bibelsk sjælesorg. Kommende facilitatorer forholder sig til egne tab og trænes i at facilitere grupper. Det anbefales, at man finder en at arbejde sammen med.

Modul 2 er 9-10. marts 2026.

Deltagere: max. 24 pr. hold.

Kursussted: Konfirmandstuen i Hørsholm

Kontakt for yderligere information:

Centerleder Synne Garff: kontakt@cttt.dk eller mobil: 53727282

Teologisk konsulent i Helsingør Stift Karina Juhl Kande: kjk@km.dk eller mobil: 21 37 00 11

Kursustilmelding: Kursusprogram | FUV

Tilmelding sker efter ansøgning til FUV. Udvælgelse foregår i samarbejde mellem stiftet, FUV og Center for tro, tab og traumer.


< Tilbage til kalenderen