I januar måned 2022 var der optagelsesprøve til det nye stiftskor - Vokalensemblet Suona - for tidligere korpiger i Helsingør Stift. Koret er oprettet for at give alle piger fra stiftets forskellige kor en mulighed for at fortsætte med at synge i kor efter deres ungdomsuddannelse.
Koret ledes af Cille Buch, som er specialist i unge stemmer og leder af Fredensborg Slotskirkes Pigekor og Nordsjællands Korskole. Indtil sommeren 2021 har hun været stemmeansvarlig for pigerne i DR Pigekoret. Kommende kormedlemmer kan glæde sig til en yderst kompetent korleder.
Korets repertoire vil være både kirkeligt og verdsligt, både klassisk og rytmisk.
Koret holder korprøver i Messiaskirken i Charlottenlund cirka to gange månedligt. Der var optagelsesprøve til koret i januar måned.
Nærmere information fås ved henvendelse til Cille Buch på mail: helsingorstiftskor@gmail.com.
Kravet for deltagelse er, at man har afsluttet sin ungdomsuddannelse, har sunget i kirkekor i stiftet tidligere og kan bestå en optagelsesprøve.
Læs artikler om det nye stiftskor her:
”Det kan være en sorg at miste sit ungdomskor”.
Der er ydet støtte til projektet af: Helsingør Stiftsråd, Korsangernes Fællesråd, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis Hansens Fond.