Fortsæt til hovedindholdet
Helsingørstift.dk
Samlet stiftskalender

Sorrig og glæde – et samspil mellem krop, kirkerum og spirituel kontekst

30
apr.

Målgruppe: præster i Helsingør Stift

Arrangeret af: Netværk for kristen spiritualitet, Helsingør Stift

Tilmelding til nod@km.dk

Praktisk: Kom i tøj, du kan bevæge dig i og medbring yogamåtte, vandflaske og et fast tæppe eller håndklæde.

Til denne inspirationsdag kan vi få lov at mærke på egen krop, hvad det vil sige at bruge kroppen aktivt i et spirituelt eller liturgisk rum, der går ud over højmessens rammer. Teori og praksis vil blive forenet, når Pia Jønson, sorgvejleder, yogainstruktør og forfatter til ”LIVSMOD – find vej i din sorg”, vil fortælle om sin tilgang til kirkeyoga, sit arbejde med at kombinere yoga og sorggruppeforløb og når hun igennem en workshop vil lade os mærke på egen krop, hvad yogaen kan i en spirituel kontekst. Anja Worsøe Reiff, sognepræst i Tjæreby og Alsønderup, har arbejdet med cirkeldans i 20 år og holdt månedlige dansegudstjenester siden 2018. Hun vil lade os opleve en dansegudstjeneste, der er bygget op omkring enkle cirkeldanse. Kroppens bevægelser vil få lejlighed til at udfolde deres iboende evne til at danne betydning og bliver ved denne gudstjeneste evangeliets primære fortolkningsnøgle.


< Tilbage til kalenderen

Tip om arrangementer

Har du forslag til noget, der skal i stiftskalenderen?

Skriv til kommunikationskonsulent Benjamin Birk Christophersen på bbch@km.dk

Inkludér dato, tid og kort beskrivelse.

Arrangementet bør være for en bred målgruppe.