Vi skal kommunikere et budskab - ikke bare aktiviteter
Kirkens kommunikation skal bære et budskab og bringe liv og mening ud af kirkens rum, skriver kommunikationsmedarbejder. Giv derfor plads og rum til kommunikationsmedarbejderens faglighed.

Foto: Miklos Szabo
Af Peter Brandt Baumgartner, Kommunikationsmedarbejder i Brøndbyøster Kirke & Glostrup Provsti
Vi befinder os i en slags samfundsmæssig brydningstid, hvor mange sætter spørgsmålstegn ved normer, kulturelle vaner og traditioners betydning – og brydningstiden påvirker i høj grad folkekirken.
En kristen livstydning er ikke nødvendigvis en selvfølge hos mange danskere – den står i hvert fald ikke alene. Og mange bruger så kirken på linje med andre af samfundets tilbud: Når de har brug for den, og når det giver mening på det sted, de er i livet.
Det er præmissen for den kirkelige kommunikation i dag. Det sætter os i en form for konkurrence med andre kulturinstitutioner, organisationer og private firmaer, hvor vi kæmper om menneskers opmærksomhed.
Sognekirkerne skal derfor råbe højt for at blive hørt i offentlighedens arena, men vigtigst af alt: De skal finde deres egen måde at være tilstede, når de er kirke udenfor gudstjenestens rum.
Det er et stort arbejde, som koster tid og kræfter. En samlende, strategisk tilgang til arbejdet kan gøre en markant forskel. Og det er et langt større fokus på den kirkelige kommunikation.
Kommunikationen er en oversættelse
Den lokale sognekirke har så ansat en god kommunikationsmedarbejder til at varetage disse opgaver. Hvad skal hun eller han så lave? Det korte svar er: Give kirken flere stemmer!
Forestil Dem, kære læser, et kor, der synger den samme smukke salme. Kommunikationens forskellige stemmer er dette kor – og vi synger fra det glædelige budskabs store sangbog.
Mange sogne har eksempelvis ønsket om at være tilstede på et eller flere sociale medier – men hvis man skal gøre det virkningsfuldt og med god effekt, så tager det mere tid og forberedelse end de fleste menighedsråd måske er klar over. Derudover kommer kirkebladet, nyhedsbreve og hele reklame-delen for sognenes mange arrangementer. En hjemmeside skal vedligeholdes og opdateres, så kirkegængerne ikke møder en død side, når de begiver sig ind i kirkens digitale rum.
Jeg har altid set kommunikationsarbejdet i folkekirken som et slags oversættelsesarbejde. Et oversættelsesarbejde, der giver den kirkelige stemme et levende sprog udenfor kirkerummets fortrolighed. I et tæt samarbejde med præsten kan kommunikationsmedarbejderen målrette budskabet til både det enkelte medie og til den enkelte målgruppe, som menighedsrådet ønsker at få kontakt til.
Med et kommunikationsfokus kommer der en dybere indsigt i modtageren og i den verden, modtageren lever i. Det er alfa og omega, når vi kommunikerer udenfor kirkerummet, hvor mennesker ikke altid har bedt om kirkens syn på sagen, og hvor vi kæmper om menneskers opmærksomhed.
Bærer af teologi og trosspørgsmål
Jeg sidder med kommunikation i Brøndbyøster Kirke og i Glostrup Provsti. Her ligger det dybt forankret, at kommunikationen ikke udelukkende skal være et PR-center og lave reklamer for kirkens arrangementer og gudstjenester. Det skal den også! Men hjemmesiden og de sociale medier skal indeholde konkret forkyndelse af budskabet og formidling af kirken.
Det er vigtigt, at vi også lægger vægt på at skrive artikler og lave interviews til kirkens kommunikationskanaler. Det giver indhold i kommunikationen, og det skaber en kirke udenfor kirken.
Der er en udbredt forståelse af, at kommunikation i folkekirken skal understøtte arbejdet med gudstjeneste, undervisning, mission og diakoni. Næsten som en slags hjælpedisciplin til det rigtige kirkeliv.
Men mange mennesker i dag bruger tidens medier til at få viden om, hvad der er eksistentielt meningsfuldt for dem – hvad enten det er igennem lokalpresse, nyheder eller sociale medier.
Derfor bør vi i højere grad forestille os den kirkelige kommunikation som en bærer af teologi, trosspørgsmål og kristen livstydning. Og det foregår gennem PR, men også i artikler og reportager med forkyndende indhold. Det giver os et spillerum til at få vores budskab ud og lade folkekirkens stemme komme til orde i offentligheden.
Og det åbner sognekontoret for en ny type medarbejder: Nemlig den kirkelige kommunikationsmedarbejder.
Find hjælp og inspiration til kommunikationen