Paulus til tiden

Af Malene Bjerre

Epistlen er verdensfjern. Den handler ikke om vores umiddelbare livsforhold, den fortæller ingen historier, men er opbygget om argumenter.

Derfor er der heller ikke rigtig nogen, der gider læse den. En undersøgelse fra 2015 af præsters brug af bibeltekster i gudstjenesten peger på, at når der kun er to læsninger, fravælger præsterne ofte epistlerne til fordel for de mere fortællende tekster fra Det Gamle Testamente. Epistlerne er simpelthen for svære og krævende for almindelige kirkegængere.

Det har en gruppe teologer, en litterat og en journalist sat sig for at gøre noget ved, og i går blev udgivelsen 'Epistelklip' præsenteret i forbindelse med en dag om Paulus i Homiletisk Netværk for Helsingør og København Stift.

”Bogen er et forsøg på at levere en dåseåbner, der kan vippe låget af de svært tilgængelige tekster, der ligger på 2000 års afstand i en mellemøstlig virkelighed,” sagde Jørgen Demant, sognepræst i Lyngby-Taarbæk, der er en af forfatterne bag bogen.

”Ambitionen er at indkredse, hvad det faktisk er, Paulus siger om Kristus. At aflokke ham hemmeligheden om, hvad det betyder for mennesket og det liv, vi skal leve sammen. Og på en gang at oversætte det ind i vores tid, at rationalisere det, uden at affortrylle det. Uden at miste hemmeligheden og fremmedheden ved det.”

Et fletværk af stemmer

70 præster var samlet og hørte dels to af forfatterne fortælle om udgivelse og tankerne bag den. Desuden var der inviteret to fagfolk udefra til at kaste et kritisk blik på udgivelsen og give et bud på, hvordan en relevant Pauluslæsning kan se ud i dag.

'Epistelklip' er et fletværk af stemmer, der med udgangspunkt i epistlerne fra første tekstrække udlægger Paulus og de andre bredskrivere, diskuterer med dem og digter videre på dem. Djævelen, Maria, Jesus og Matthæus kaster sig ud i chats med Paulus. Han bliver inviteret med til menighedsrådsmøder, på museumsbesøg i London, på Facebook, og han får stukket en stak dameblade i hånden (dem kan han godt lide). Vi får udlagt de konkrete spatiale rum i epistlerne, og tekstklippen bruges til videre refleksioner – meditationer, bibliader og små kafkaske knuder – hvor Paulus og de andre selv er listet helt ud af teksten.

Og mens ambitionen med bogen er vise vejen til kroppen, stedet og omgivelserne hos brevskriverne i Det Nye Testamente, eller med Jørgen Demants ord at ”trække det hellige ind i det profane”, så blev der på studiedagen gået til den i de højere luftlag. Det gjaldt ikke mindst hos professor emeritus Bo Hakon Jørgensen, der gav en introduktion til den franske fænomenolog Michel Henrys bog ’C’est moi la vérité’ og hans teori om Gud og Kristus som livet selv. Det er Henrys teori, der ligger til grund for Hakon Jørgensens eget kernebegreb om at være levende i meditationerne i 'Epistelklip'.

Vigtig modstemme

Agamben skal med i det polyfone kor af stemmer omkring Paulus, mente Morten Sørensen Thaning, lektor i ledelse og filosofi på CBS. Med udgangspunkt i den italienske filosofs Giorgio Agambens bog om Paulus pegede Morten Thaning på, at Agambens projekt med Paulus er det samme som det, der ligger bag 'Epistelklip', nemlig at få integreret Paulus i det moderne liv. Agamben ser Paulus som et korrektiv til et verdsligt lovkompleks, der fylder mere og mere og har taget magten fra det enkelte menneske. I den forstand ser han Paulus som en vigtig modstemme med et frisættelsesprojekt.

Endelig kastede fageksegeten, nemlig Gitte Buch-Hansen fra Københavns Universitet, sig over en læsning af den nye bog. Hun var altovervejende glad og tilfreds og ikke mindst så inspireret over det meddigtende arbejde med apostlen, at hun har sat sig for at udvikle et valgfag, der på samme vis skal skrive med- og modtekster til Paulus.

”Paulus & co er truet vildt i den eksegetiske verden,” sagde hun. ”Derfor er det helt afgørende at få epistlerne rekontekstualiseret, og det her er eksegese på et højt niveau.”

Lidt malurt i bægeret var der dog også. ”I er bedst, når I griber fat i de eksistentielle temaer,” sagde hun til forfattergruppen. ”De der formaninger, hvor der falder dom over den ’forkerte position’, er jeg mindre begejstret for.”

Satte sig selv på spil

’Epistelklip’ er illustreret af tegneren Tea Bendix, der også deltog på studiedagen, hvor hun fortolkede oplæggene gennem simultane tegninger på en glasplade.

Hun fortalte også om den proces, det havde været at tegne til bogen.

”Det var jo lidt af en opgave, jeg fik stillet af forfatterne. ’Det skal være vildt og skævt, og så skal det handle om det guddommelige og det hinsides og alle lag derimellem,’ meddelte de mig. Det var måske lidt et pres,” grinede hun.

I den situation er det nødvendigt at man ikke bliver optaget af at vise, hvor god man er til at tegne alle mulige følelser. ”Jeg må være helt ærlig som tegner og arbejde fra et rent sted, hvor jeg også sætter mig selv på spil og giver mig til at undersøge, hvad der er på spil,” forklarer hun.

Så hun satte sig selv under maksimalt pres undervejs ved bl.a. at tegne live og hængende på hovedet. ”Det er nemlig virkelig svært at være uærlig, når man hænger med hovedet nedad.”