"Det er en af vor tids helt store tragedier"
Konference kaldte til samling blandt kristne for at forhindre forfølgelse af trosfæller i Mellemøsten.
Thomas Gammeltoft-Hansen og Klaus Wivel talte om forfølgelsen af kristne i Mellemøsten til en næsten fyldt Østervangkirken i Glostrup. Foto: Anders Haubart Madsen
Af Anders Haubart Madsen
Kristne i Mellemøsten har behov for støtte fra trosfæller i Norden for at undgå helt at forsvinde som en del af befolkningen i området.
Sådan lød det fra flere oplægsholdere til konferencen ‘Forfulgt’, der blev afholdt af Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift, 5. November i Østervangkirken i Glostrup.
En decimering af kristne
Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift står bag konferencen 'Forfulgt' - om forfølgelsen af kristne.
Se opgørelsen over de farligste lande at være kristen i hos organisationen Åbne Døre.
“Vi må ikke underkende, hvor historisk det er, det, der sker lige nu. Der sker en decimering af kristne i Mellemøsten, og jeg synes, det er en af de helt store tragedier i vor tid,” sagde Thomas Gammeltoft-Hansen, PhD i international ret og forskningsdirektør ved Raoul Wallenberg Instituttet for menneskerettigheder og humanitær ret.
Han henviste blandt andet til en opgørelse, der viser, at andelen af kristne i Mellemøsten er faldet fra 10 procent i år 1900 til 4 procent i 2011.
Særligt slemt står det til i Irak, der huser nogle af verdens ældste kristne befolkningsgrupper. Siden 1990’erne er antallet af kristne her faldet fra ca. 1,2 millioner til omkring 250.000, anslår den kristne organisation Åbne Døre.
Inden for fem år kan det være helt slut med kristne i Irak, frygter organisationen.
Behov for samling
“Et af problemerne er, at kristne ikke står samlet i den her sag,” lød det fra journalist Klaus Wivel, der er forfatter til bogen ‘Den sidste nadver’ om forfølgelse af kristne.
“Jeg mener, at kristne bør tale med én stemme,” tilføjede han i sit oplæg og pegede på fire forhold, der efter hans mening blokerer for handling i spørgsmålet om forfølgelse:
- Frygt: De kristne i Mellemøsten taler ikke om forfølgelse, når de møder udenlandske journalister. Af frygt for repressalier fra de politiske styrer, de lever under.
- Mentalitet: Det er svært for os at vænne os til at se kristne er ofre.
- Indvandring: Vi frygter, at vi ved at tale om forfølgelse af kristne i Mellemøsten kommer til at støde en i forvejen udsat gruppe af muslimske indvandrere i vores egne lande.
- Krig: Politikere er bange for, at den militære tilstedeværelse og tidligere aktioner i mellemøstlige lande skal blive associeret med et kristent korstog.
(Artiklen fortsætter efter foto)
Formand for Mellemkirkeligt Udvalg Steffen Ravn Jørgensen præsenterer Naser Khader.
Biskop Lise-Lotte Rebel (til venstre) talte også til konferencen Forfulgt om hendes bekymring over forfølgelse af kristne.
Forfatter Klaus Wivel fortalte ved hjælp af et diasshow om sin research om forfølgelsen af kristne i lande som Ægypten, Syrien og Irak.
Behov for opmærksomhed
Klaus Wivel pegede desuden på den stigende islamisering i den arabiske verden som en grundene til, at forfølgelsen af kristne finder sted.
Ligesom de øvrige oplægsholdere til konferencen havde han kun få konkrete bud på, hvordan man kunne vende udviklingen. Ét forslag kom fra folketingsmedlem Naser Khader (K), som pegede på Norge som et forbillede.
Her har politikerne oprettet et kontor i Udenrigsministeriet, der tager sig af religionsfrihed og beskyttelse af minoriteter, og som sørger for, at det kommer på dagsordenen, når norske politikere og embedsmænd mødes med ligemænd i Mellemøsten.
“Hvis vi ikke tager det her emne op, kommer der ikke til at ske noget,” sagde Naser Khader.
Det var tredje gang, at Mellemkirkeligt Udvalg i Helsingør Stift afholdt konferencen ‘Forfulgt’.
